#90493 | Dyreriget / Leddyr / Klosaksdyr / Spindlere / Megoperculata / Edderkopper / Ordinære edderkopper /

Jørgen Lissner, 7. august 2021.
Små araneomorfe, ecribellate og entelegyne edderkopper med tre kløer på tarserne og med otte øjne. På sternum (brystpladen) forekommer der hos begge køn nogle specielle “pit organs” på den prolaterale margen. På tibia III og IV ses nogle lange sansehår som er op til fire gange så lange som diameteren af benleddet. Øjnene er uens i størrelse. Begge øjenrækker er fremadbøjede, den forreste lidt og den bagerste meget. Familiens hunner har ikke en klo på palperne. Kæber uden udbulinger ved ydersiden af kæbernes basis (condyler) og uden et område med parallelle riller (stridulationsorgan), som ses hos mange tæppespindere (Linyphiidae). Bagkroppen typisk højere end lang. Familiens medlemmer er også karakteriseret ved, at besidde et relativt stort vedhæng (cololus) foran de forreste spindevorter. Colulus minder lidt om en lille spindevorte, og kan formodes at være afledt heraf tidligere i udviklingshistorien. Colulus findes kun hos et mindre antal familier, herunder også hos kugleedderkopperne (Theridiidae) og krabbeedderkopperne (Thomisidae). Størrelsen af colulus er i nogle tilfælde vigtig til at adskille familier og undertiden også slægter. Arterne i Theridiosomatidae mangler den kamformede række af savtakkede børster på tarsus IV som ses hos de nærtstående kugleedderkopper og har i stedet en gruppe af savtakkede hår som ikke er rækkestillede.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, DanBIF, Naturhistorisk Museum Aarhus og Statens Naturhistoriske Museum.
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: