Vildkaninen ligner til forveksling haren, men er mindre end haren. Vildkaninens øjne har rød iris, hvor harens er gullig, og pelsen på vildkaninens ryg er mere ensfarvet grå. 

Vildkaninen lever udelukkende af planteføde. Den æder mange forskellige arter af græsser og urter, og æder også blade, skud, bark og rødder og en gang imellem markafgrøder. Ligesom haren, æder vildkaninen også sin egen afføring for at få det mest optimale ud af næringsindholdet, hvor mindre nedbrydelige dele bliver yderligere nedbrudt. Vildkaninen er social og lever i kolonier med både hanner og hunner, der holder til i et stort kompleks af underjordiske gangsystemer med mange åbninger. Kolonien har en streng rangorden, hvor det dominerende individ er en han, der kan tillade sig at parre sig med flest hunner. Vildkaninerne søger føde i nærheden af kolonien og er overvejende nataktive. I gennemsnit får vildkaninen 3-4 kuld om året med 2-10 unger, der dier ved moderen i en måned, hvorefter de må klare sig selv. Ræv og mårdyr kan tage ungerne, mens ørne og våger kan tage voksne individer. 

Vildkaninen færdes i skovkanter, levende hegn og krat, der vender ud mod åbne arealer som enge og marker. 

I Danmark findes en stor bestand af vildkaniner i Sønderjylland, men den forekommer også på Bornholm, Lolland, Endelave, Fanø og Fyn. 

Vildkaniner kommunikerer med hinanden med duftmarkeringer og ved at stampe med bagbenene i jorden, hvilket advarer andre kaniner om, at der er fare på færde.