Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 04-01-2024

Som navnet indikerer, er dværgspidsmusen en lille spidsmus. Dens pels er kort, og på ryggen mørkebrun, på bugen grålig og på siderne lysere brun. Fra snudespids til halerod måler dværgspidsmusen omkring 4-7 cm, og halens længde er ca. 4-6 cm. Hovedet er relativt langt i forhold til kroppen. Med en vægt, der ligger mellem 2-6 gram, er dværgspidsmusen den mindste spidsmusart i Danmark.

Forvekslingsmuligheder

I Danmark findes to andre arter af spidsmus, nemlig almindelig spidsmus og vandspidsmus. Dværgspidsmusen er noget mindre og har en relativt længere hale i forhold til kroppen, og den forekommer desuden mere brun hele vejen rundt på kroppen end almindelig spidsmus og vandspidsmus. Hos almindelig spidsmus er rygfarven sortbrun, bugsiden er lyst grå, og kropssiderne brunlige. Vandspidsmus er nærmest helt sort på ryggen og siderne med hvid bug.

Biologi

Dværgspidsmusen lever overvejende af insekter og andre smådyr såsom insektlarver, biller, mejere, tusindben og edderkopper. Ligesom almindelig spidsmus har dværgspidsmus et meget højt stofskifte, og den er nødt til at indtage en mængde føde, der svarer til dens egen kropsvægt, hvert døgn. Det betyder, at den søger føde både dag og nat og kun har korte hvilepauser, inden den på ny søger føde. Dværgspidsmusen hævder territorium, og uden for parringstiden færdes dyrene alene. Territoriet markeres ved duftmarkeringer af urin og ekskrementer, samt høje skrig, der er noget svagere og mere kvidrende end hos almindelig spidsmus. Når hunnen har været drægtig i ca. 3½ uger, føder hun et kuld på 2-5 unger, og i yngleperioden, som varer fra april til august, kan dværgspidsmusen føde op til 3 kuld. Ungerne bliver ved moderen til de er 4-5 uger gamle.

Levested

Dværgspidsmusen er ikke kræsen i sit valg af levested, og den kan træffes i skov, på marker, enge, heder og ved søer og vandløb, hvor der er et rigeligt bunddække af bl.a. græsser og urter. Her lever den i tæt vegetation, men færdes også i underjordiske gangsystemer, som andre småpattedyr har gravet.

Udbredelse

Dværgspidsmusen er ligesom almindelig spidsmus vidt udbredt i Danmark, men den forekommer knap så talrigt.

Kilde

Aarhus Naturhistorisk Museum

Dværgspidsmus i Dansk Pattedyratlas

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

Dværgspidsmusens unger vejer kun et kvart gram ved fødslen.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo