Kendes fra almindelig spidsmus og dværgspidsmus på pelsfarve, størrelse og forekomst af svømmehår. Hunnen har fem-syv par dievorter mod tre hos de øvrige spidsmus.

Føden findes såvel på land som i vand og består af en lang række smådyr, såsom insekter, edderkopper, snegle og tanglopper. Også større fødeemner, som frøer, salamandre og små fisk, tages af og til. Det samme gælder ådsler. Vandspidsmusen fortærer i størrelsesordenen halvdelen af sin vægt i døgnet. Spytkirtlerne indeholder en gift, der lammer byttet. Spidsmus går ikke i dvale og kan således træffes hele året dog langt overvejende i sommerhalvåret.

Træffes især ved vand - såvel strømmende som stillestående, såsom søer, damme, åer, bække og grøfter. Den kan imidlertid også træffes i fugtige områder i skove og på enge, hvor der ikke er vand i umiddelbar nærhed. Den trives især, hvor den kan dykke efter føde på vegetationsrige bredder af vandhuller og vandløb.

Udbredt i hele landet, men optræder mere spredt og mindre talrigt end de øvrige danske arter af spidsmus.

Spidsmus er trods navnet kun fjernt beslægtet med mus. Mus tilhører ordenen gnavere, hvorimod spidsmus tilhører ordenen insektædere. Spidsmusenes nærmeste slægtning er derimod pindsvinet.