Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 28-07-2023

Skovmåren er et halvstort mårdyr. Dens pels består af en lysebrun underuld og mørkebrune dækhår. Om sommeren er dens pels kort og ru, mens den om vinteren er tyk og glansfuld. På halsen har den en gullig plet. Skovmåren har en sort snude med følsomme knurhår. Dens ører er store og trekantede. Poterne er lidt mørkere end resten af dyrets pels, og om vinteren er trædepuderne dækket af pels. Den fælder sin vinterpels i maj-juni og sætter den igen i oktober. Dens hale er busket og omkring 25 cm lang. Skovmåren er ca. 50 cm fra snudespids til halerod og vejer omkring et halvt kilo, og hannerne er større end hunnerne.

Forvekslingsmuligheder

Arten minder om husmåren, men til forskel fra denne har skovmåren en gul halsplet, hvor den er hvid på husmåren. Derudover er husmårens snude lys, hvor skovmårens er sort. Skovmåren er desuden slankere og mere højbenet end husmåren.

Biologi

Skovmåren foretrækker smågnavere, egern, fugle, fugleæg og bær, men den tager også frøer, snegle og insekter. Den søger føde både på jorden og i træerne. Om sommeren og efteråret, hvor der er rigeligt med føde, gemmer den små forråd rundt omkring i terrænet. Den er overvejende nataktiv. Skovmåren er forholdsvis solitær, så uden for parrings- og yngletiden færdes den alene, hvor den forsvarer sit territorium mod andre individer af eget køn med urin, ekskrementer og sekret fra kirtler ved halsen. Hannernes territorium er større end hunnernes og kan overlappe med flere hunners leveområde. Parringstiden er i juni-august. Husmåren har forlænget drægtighed og føder først ungerne i marts-april. Et kuld består af 2-4 unger.

Levested

Den lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan også forekomme i mere åbne habitattyper. Skovmåren er en god klatrer og har ofte sit bo i en naturlig hule i et træ eller en gammel sortspætterede. Der kan være flere bo inden for et individs territorium.

Udbredelse

Skovmåren forekommer meget spredt i landet og observeres ikke ret ofte med.

Kilde

Miljøstyrelsen 

Videre læsning

Mår. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo