Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 12-01-2024

Skovmusen hører til de ægte mus, som er kendetegnede ved store ører og en relativ spids snude. Skovmusens hovede er spidst, ørerne er lange, og øjnene er store. Fortænderne er, som hos andre gnavere, rodåbne, hvilket betyder, at de vokser kontinuerligt. Skovmusen er gyldent gulbrun til gråbrun på oversiden og på halen, mens den på undersiden er gråhvid. Skovmusen måler fra snudespids til halerod 8-10 cm med en hale på 8-10 cm. Den vejer 15-25 gram, hvoraf hunner er lidt mindre end hanner.

Forvekslingsmuligheder

Den bliver ofte forvekslet med halsbåndmusen, men skovmusens hale er kortere - lidt kortere end dens krop, hvorimod halsbåndmusens hale er længere end længden fra dens snude til halerod. Den kan også kendes fra halsbåndmusen ved, at farvetegningen mellem forbenene på skovmusen er en lille, langstrakt gullig plet, mens halsbåndmusens farvetegning er båndformet og går tværs over brystet, mellem forbenene.

Biologi

Skovmusen spiser både planteføde og dyrisk føde. Størstedelen af føden er planteføde som frø, korn, frugter, bær, nødder, bog og agern, men dyr som larver, insekter, snegle, edderkopper og orme er også på menuen. Musen er primært nataktiv for at undgå prædation, og om dagen færdes den i sine underjordiske gangsystemer, som den selv udgraver. Om sommeren når gangsystemerne ofte ikke længere end 20 cm ned i jordlaget, mens de kan ligge dybere om vinteren. Hvileperioderne tilbringes i gangsystemerne, og det er også her ungerne fødes. Indimellem gemmes der tillige forråd i det underjordiske gangsystem. I løbet af ynglesæsonen, som typisk varer fra marts til oktober, kan skovmusen få 2-4 kuld med hver 4-6 unger. Drægtighedsperioden er ca. 20-25 dage, og ungerne dier i tre uger. Derefter er de i stand til at klare sig selv. Uden for parringstiden synes hanner og hunner at færdes hver for sig. Arten er ikke specielt territoriel og kan danne familiegrupper i de underjordiske huler.

Levested

Skovmusen foretrækker, på trods af sit navn, at leve i det åbne land med dyrkede arealer, gerne i raps- og brakmarker, men den lever også i levende hegn, heder, overdrev, krat, og enge, der ikke er for fugtige. I modsætning til halsbåndmus træffes skovmusen sjældent i bebyggelse.

Udbredelse

Skovmusen er vidt udbredt og almindelig i Danmark.

Kilde

Aarhus Naturhistorisk Museum

Miljøstyrelsen

Videre læsning

Mus_1234. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

I andre dele af Europa er skovmusen et af skovens dyr. Grunden til, at skovmusen ikke helt lever op til sit navn, er blandt andet dens nære slægtning halsbåndmusen, der foretrækker skov og formentlig udkonkurrerer skovmusen i skovene i Danmark.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo