Fjeldørreden har ikke kildeørredens bugtede, lyse farvetegninger, og fjeldørreden mangler kildeørredens små, røde pletter med en hvidlig eller blålig ring. Og så er kildeørredens halefinne lige afskåret, mens den hos fjeldørreden er let kløftet. Brødingen (en krydsning mellem kildeørred og fjeldørred) benyttes i put-and-take-søer og træffes derfor af og til i danske vandløb. Den ligner kildeørreden, men kildeørredens tegninger på ryggen er knap så fremtrædende, og pletterne på siderne er meget små og ligner fjeldørredens.

Kildeørreden kan leve hele sit liv i ferskvand, men den kan også vandre ud i havet, hvor den vokser sig større end i ferskvand. Føden består i ferskvand af f.eks. myggelarver, slørvinge- og døgnfluenymfer, vårfluelarver, vandinsekter, småfisk, herunder egne artsfæller og æg, salamandre, frøer, slanger og spidsmus. I saltvand ædes smådyr og fisk. Fiskene har et godt syn og kan se partikler, der kommer drivende op til en meter væk. Derudover hjælper lugtesansen og sidelinjen fiskene til også at kunne finde føde om natten. Gydeperioden ligger i sensommeren og efteråret, enten i lavvandede vandløb med god strøm og en bund af løst, rent grus eller ved en søbred med gennemstrømning af iltrigt vand. Kan leve i op til 24 år, men bliver sjældent ældre end fem år.

Lever især i vandløb og kræver sommerkoldt, iltrigt og frisk strømmende vand. Kildeørreden foretrækker en vandtemperatur på 11-16 °C, men kan leve mellem 0 °C og 25 °C. Om sommeren søger fiskene koldere vand og kan vandre ud i de dybere dele af søer. Arten kan også leve i brak- og saltvand.

Sjælden og indført i Danmark, første gang i 1897. Arten benyttes i put-and-take-søer og dambrug, hvorfra den har kunnet slippe ud i naturen. I visse af vore vandløb kan den yngle, så enkelte steder findes der bestande, som fornyer sig selv, f.eks. i Lindenborg Å i Himmerland. Kildeørreden lever naturligt i den østlige del af Nordamerika.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.