Kildeørreden har i modsætning til fjeldørreden bugtede, lyse tegninger og små, røde pletter med en hvidlig eller blålig kant. Og så er kildeørredens halefinne lige afskåret, mens den hos fjeldørreden er let kløftet. Brødingen (en krydsning mellem kildeørred og fjeldørred) benyttes i put-and-take-søer og træffes derfor af og til i danske vandløb. Den ligner kildeørreden , men kildeørredens tegninger på ryggen er knap så fremtrædende, og pletterne på siderne er meget små og ligner fjeldørredens.

Fjeldørreden kan gyde og overvintre i ferskvand for at vandre ud i havet om foråret, men den kan også tilbringe hele livet i ferskvand. Føden består af alle former for dyrisk føde, der har den rette størrelse, herunder mindre artsfæller. Arten gyder normalt i perioden fra september til december i ferskvand med en god gennemstrømning af iltrigt vand og en bund af løst, rent grus. Ofte opsøger fiskene områder med udsivende grundvand, som forhindrer, at æggene fryser til i den arktiske kulde. Fjeldørreder kan ikke yngle i Danmark. Normalt lever fiskene i op til 15 år, men de kan blive helt op til 40 år gamle.

Lever i vandløb, næringsfattige søer og i havet, men søer er det mest almindelige levested. Fjeldørreden er en udpræget koldtvandsfisk og vandrer f.eks. i havvand på -1,5 °C i en del af sit udbredelsesområde.

Meget sjælden og indført i Danmark, første gang i 1865. I dag benyttes fjeldørreden i put-and-take-søer og dambrug, hvorfra den af og til slipper ud i naturen.

Carl, H. & P.R. Møller (red.). 2012. Atlas over danske ferskvandsfisk.