Knurhaner er kendetegnede ved de tre fingeragtige, frie stråler på brystfinnerne, som adskiller dem fra andre fisk. Rød knurhane har en glat sidelinje, mens den er ru og pigget hos grå knurhane. Desuden er brystfinnerne ikke farvestrålende hos grå knurhane, men med blå eller lysviolette kanter på bagsiden hos den røde knurhane. Tværstribet knurhane har meget høje og smalle sidelinjeskæl. Endelig kendes den grå knurhane fra den langpiggede knurhane på, at dens pig over brystfinnen er kort og ender over den forreste fjerdedel af finnen, mens den er meget lang og ender omtrent midt på brystfinnen hos den langpiggede knurhane. Endvidere har den langpiggede knurhane meget længere brystfinner, der når et stykke forbi forkanten af gatfinnen.

En generalist, hvis føde hovedsagelig består af krebsdyr og småfisk, som kutlinger, små fladfisk, småsild, tobiser og yngel af torskefisk. Føden tages hovedsagelig ved bunden, men den jager også føde i vandsøjlen. I danske farvande gyder fiskene fra april til august. Larverne lever i vandsøjlen, og de bliver normalt bundlevende, når de når en størrelse på 3 cm. Bliver normalt 6-7 år, men kan leve i op til 16 år.

Grå knurhaner er hovedsagelig bundfisk, der overvejende findes på steder med sandbund. De træffes dog også på steder med mudderbund, skalgrus og lidt sjældnere på steder med sten og klipper. Fiskene er mest talrige på 10-150 meters dybde – dybere om vinteren end om sommeren.

Meget almindelig i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og i Øresund er den ganske talrig. Den aftager ind gennem bælterne, men forekommer jævnligt i den vestlige del af Østersøen. Øst for Bornholm er den meget sjælden og ses kun som en sjælden strejfer. I fjordene er den ikke ret almindelig, hvilket sandsynligvis skyldes den ofte ret lave saltholdighed, men den er f.eks. fundet i Kolding Fjord og i den vestlige del af Limfjorden.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Knurhane. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Navnet knurhane hentyder til de knurrende lyde, fisken kan frembringe ved at sætte svømmeblæren i svingninger. Fisken kan afgive tre forskellige typer af lyde: bankelyde, knurrelyde og gryntelyde. Lyd bruges primært, når der er artsfæller i nærheden, og de bruges til at vise forskellige former for aggression – typisk i forbindelse med fødesøgning. Forsøg har vist, at knurrelyde er ret sjældne, og at bankelyde udtrykker mindre aggressivitet end gryntelyde. Lydafgivelsen (og fødesøgningsadfærden) ændres med fiskenes størrelse, så de yngre fisk, der konkurrerer mest indbyrdes, hyppigst bruger gryntelyde.