De tre fingeragtige, frie brystfinnestråler gør, at knurhanerne ikke ret let forveksles med andre danske fisk - men ofte med hinanden. Den grå knurhane har brystfinner uden kraftige farver, mens den røde knurhane har blå eller lysviolette kanter på brystfinnerne. Den tværstribede knurhane kendes den på, at den har meget høje og smalle sidelinjeskæl, og den har ligeledes brystfinner uden kraftige farver. Hos den langpiggede knurhane er piggen over brystfinnen meget lang og ender omtrent midt på brystfinnen, mens den er kort og ender over den forreste fjerdedel af finnen hos den røde knurhane.

Føden består især af krebsdyr som rejer, krabber og tanglopper, mens pighude, muslinger og orme samt fisk udgør en mindre andel af føden. Fiskene træffes ofte i små stimer/flokke, og de løfter sig op på og føler sig frem med de frie brystfinnestråler. Arten opfattes som en sommergæst herhjemme, selvom den i en vis udstrækning træffes i alle årets måneder. De findes på dybere vand om vinteren end om sommeren. Arten yngler mellem april og september, og den anses for at være en dansk ynglefisk. Kan formodentlig leve i mindst op til 10 år.

Lever på havbunden, især på steder med sand, mudder og grus. Arten kan dog også træffes i de frie vandmasser. Rød knurhane er mest hyppig på 20-100 meters dybde, men er fundet ned til 550 meters dybde.

Almindelig i sommerhalvåret i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat, og fiskene træffes også længere inde i vore farvande med undtagelse af havet omkring Bornholm, hvor den ikke er registreret siden 1990. I vore fjorde er den heller ikke almindelig, og den kendes således f.eks. ikke fra hverken Randers Fjord, Mariager Fjord, Horsens Fjord, Vejle Fjord eller Limfjorden.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Knurhane. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Knurhaner kan frembringe knurrende lyde ved at sætte svømmeblæren i svingninger, hvilket har givet inspiration til navnet.