#89770 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Aborreordenen / Fjæsingfamilien / Echiichthys /

En lille bundfisk. Kroppen er aflang, og hovedet er forholdsvis kort med øjnene siddende meget højt. Munden er stor, peger opad og kan spiles vidt op. Læberne er med tydelige frynser, der ligner store tænder. Den forreste rygfinne er kort og består af fem-syv stive, spidse og giftige pigstråler. Bageste rygfinne har 24-26 blødstråler, mens gatfinnen består af en enkelt pigstråle og 24-26 blødstråler. Kroppen er sølvgrå, sandfarvet, svagt rødlig eller gullig med gulbrune og brune pletter, der danner (ofte svage) skrå bånd eller mønstre på især de øvre sider og ryggen. Den forreste del af første rygfinne eller hele finnen er sort, og halespidsen er ligeledes sort eller mørk. Bliver sjældent længere end 15 cm og maksimalt 20 cm.
Forvekslingsmuligheder
Almindelig fjæsing er længere i forhold til kropshøjden. Almindelig fjæsing er ca. seks gange så lang, som den er høj, mens lille fjæsing kun er fire-fem gange så lang, som den er høj. Almindelig fjæsing har 29-32 blødstråler i bageste rygfinne og to pigstråler og 28-34 blødstråler i gatfinnen. Almindelig fjæsing har to-tre små pigge over øjet. Til gengæld har den lille fjæsing tandlignende hudlapper på læberne. Endelig er almindelig fjæsing normalt længere end 20 cm.
Biologi
Fisk og krebsdyr er den vigtigste føde, og den indtages især om natten. I vinterperioden ligger fiskene nedgravede i havbunden og indtager ingen føde. Fjæsingen kan hurtigt grave sig ned ved at pumpe vand fra gællerne ned i underlaget for så med bryst- og bugfinnerne at skabe en fordybning. Fisken opholder sig herefter nedgravet blot med øjnene og den opadvendte mund i niveau med havbunden. Gydningen foregår fra maj til september, og arten anses for også at yngle i den danske del af Nordsøen. Den lille fjæsing kan blive usædvanlig gammel for så lille en art, måske mere end 20 år. Det hænger sandsynligvis sammen med, at arten er godt beskyttet af sine giftpigge og den delvist nedgravede levevis.
Levested
Den lille fjæsing er en bundfisk, der er knyttet til sandbund, hvor den graver sig ned om dagen. Arten findes fra strandkanten ud til 150 meters dybde.
Udbredelse
Forholdsvis sjælden i danske farvande, men registreres dog hvert år, primært i Nordsøen. Eksempelvis lader arten ikke til at være sjælden på lavt vand umiddelbart nord og syd for Limfjordens udmunding i Vesterhavet.
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta
Den lille fjæsing regnes som den farligste af Europas fjæsinger, da dens gift er kraftig, og den lever på lavt vand med sandbund, hvor den let kommer i kontakt med badegæster. Herhjemme er den dog så sjælden, at den ikke regnes som et problem i samme grad som almindelig fjæsing. Giften løber i furer i piggene i rygfinnen. Stikket kan være meget smertefuldt, og blandt symptomerne er hævelse, lammelse, ledstivhed, opkast, hovedpine og feber. Der kan gå adskillige uger, før alle symptomer er forsvundet. Såret bør renses for at undgå infektion, og hurtigst muligt skal man komme området med stiksåret i så varmt vand (40-45 °C), som man kan holde ud og holde det der i 30-60 minutter. Opstår der alvorlige reaktioner som følge af stikket, bør man søge læge.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: