Den plettede tobiskonge er den af de danske tobisarter der er lettest at kende fra de øvrige, fordi den har en sort plet på hver side af snuden. Pletten kan dog være svag, og så kan man bl.a. skelne kysttobisen ved, at den plettede tobiskonge er mere langstrakt og slank end kysttobisen. Havtobisen (og nøgentobisen) er i stand til at skyde overkæben tydeligt frem, mens plettet tobiskonge ikke kan skyde kæben ret langt frem. Nøgentobisen har bølgede kanter på ryg- og gatfinne, mens de er lige hos den plettede tobiskonge. Endelig kan yngel af hornfisk skelnes ved, at hornfisk er meget mere langstrakte end tobiser, og at hornfisk har bugfinner (mangler hos tobiser).

Unge fisk lever primært af vandlopper, krebsdyrlarver, lyskrebs, pungrejer, fiskeæg og fiskelarver. Voksne tobiskonger kan ofte ses jage aktivt på det lave vand omkring tangbæltet, hvor byttedyrene kan være andre fisk, herunder andre tobiser. Plettede tobiskonger svømmer som nævnt ofte i stimer med kysttobiser, og kysttobiserne opfatter tilsyneladende ikke faren og er derfor et let bytte. Plettede tobiskonger kan derfor snuppe en kysttobis fra stimen, uden at de øvrige fisk i stimen reagerer på det. Til forskel fra havtobis og kysttobis er arten mest aktiv i perioderne omkring skumring og dæmring, og den kan undertiden være nedgravet midt på dagen. Gydningen finder sted fra april til august. Kan blive op til fem-syv år.

Lever i områder med sandbund og grusbund, hvor den kan grave sig ned. Plettet tobiskonge er fundet ned til ca. 250 meters dybde, men den opholder sig normalt fra strandkanten og ud til 50-60 meters dybde.

Meget almindelig i danske farvande, særligt på områder med sandbund.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Tobis. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).