Tungen adskiller sig så meget fra de øvrige af vore fladfisk, at den normalt kun forveksles med glastungen. De to arter kan heldigvis let skelnes fra hinanden, da finnestrålerne hos tungen er nogenlunde ens i farven, mens omtrent hver fjerde til hver syvende finnestråle i ryg- og gatfinnen mørkebrun eller sort i hele eller en del af sin længde hos glastungen. Fra de øvrige fladfisk kan den (og glastungen) kendes på det afrundede hoved med et tydeligt overbid og en krum mund. Endvidere er kanten af baggællelåget dækket af tyk hud, mens den er synlig hos vore øvrige fladfisk. Tungerne har også et stort antal skægtråde på hovedets blindside.

Føden består især af krebsdyr, orme, tyndskallede muslinger og rejer samt småfisk og fiskeyngel. Tunger søger primært føde om natten. Med finnestrålerne, der bøjes nedad, kan tungen ”kravle” tæt hen over bunden og derved afsøge den for fødeemner ved hjælp af blindsidens hudpapiller og føletråde, der er tæt besat med sanseceller. Tunger foretrækker vandtemperaturer mellem 16 og 22 °C, og de er ikke i stand til at regulere saltbalancen ved temperaturer under 3 °C. Tunger lever alene, og om dagen ligger de nedgravede i bunden. Fiskene gyder om natten fra januar til august. Afhængigt af temperaturen begynder forvandlingen til fladfisk, når larven efter 10-60 dage er 7-15 mm. Kan leve i op til 42 år, men i dag bliver tunger sjældent ældre end 10 år.

Lever på havbunden og foretrækker områder med sandbund, blandet sand og mudder eller ler. Tunger findes på lavt vand fra kysten og oftest ud til ca. 50- 70 meters dybde, men især om vinteren træffes de også dybere, ned til 200 meters dybde. Arten træffes også i brakvand, men tåler ikke ret godt stillestående varmt eller iltfattigt brakvand, hvilket er grunden til, at tunger ikke er ret almindelige i vore fjorde.

Meget almindelig i de fleste danske farvande, men dog sjælden ved Bornholm. I vore fjorde er tungen ret fåtallig, men den kan dog træffes næsten overalt.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Tunge. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).