Den spættede kutling forveksles meget ofte med flere andre af vore kutlinger, oftest med de andre sandkutling, lerkutling og norsk kutling. Fra disse kendes den på, at den normalt har todelte pletter langs siden og rækker af velafgrænsede sorte pletter i rygfinnerne. Den spættede kutling mangler desuden den store mørke plet bagest i forreste rygfinne, som ofte ses hos de øvrige, men de sorte pletter bagtil i forreste rygfinne hos spættet kutling kan være sammensmeltede, så de danner en sort plet, der er større end de øvrige i rækkerne.

Føden består af hvirvelløse dyr, eksempelvis børsteorme. Fiskene ligger ofte nedgravede i sandet, men kommer nysgerrige frem, når der hvirvles lidt sand med mulige fødeemner op. Yngler fra maj til august og kan leve i op til tre år.

Lever især på havbunden i områder med hård bund, f.eks. grus, skalgrus samt sten- og klippebund, gerne bevokset med alger. Den træffes også i områder med groft sand eller ålegræs. De yngre fisk ses også i tidevandssøer. Arten findes fra kysten og normalt ned til 50-55 meters dybde, men kan træffes ned til ca. 100 meters dybde. Den spættede kutling undgår områder med lav saltholdighed. Der kendes således ikke fund fra åmundingerne herhjemme.

Forholdsvis almindelig i danske farvande, hvor arten ser ud til at have sin hovedudbredelse i Kattegat. Den findes også i de indre farvande og i vore fjorde, men er meget sjælden ved den jyske vestkyst og kendes ikke ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

I yngletiden vælger hannen en gydeplads (typisk en tom muslingeskal), hvor han lokker en eller flere hunner til at afsætte deres æg. Hannen opfører en parringsdans, hvor han sitrer, stritter med finnerne og svømmer i ottetaller. Desuden afgiver hannen flere forskellige typer af trommende lyde, der har stor indflydelse på hans succes med at tiltrække hunnerne. Lydsignaler bruges bl.a. også til at markere territoriet over for fremmede hanner. Æggene bevogtes af hannen, indtil de klækkes efter 11-12 dage.