#89658 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Kutlingeordenen / Kutlingefamilien / Aphia /

En lille stimefisk. Kroppen er langstrakt. Halefinnen er ikke afrundet som hos de fleste andre kutlinger. Bugfinnerne er sammenvoksede og danner en lille, tragtformet sugeskål. Kroppen er dækket af store, taglagte, gennemsigtige glatskæl, der let falder af ved berøring. Glaskutlingen er, som navnet antyder, næsten gennemsigtig, når den er levende, og udefra kan man tydeligt se f.eks. ryghvirvler, øresten, svømmeblære og det bankende hjerte. Når den dør, bliver den mindre gennemsigtig og får et ”mælket”, rødbrunt skær. Spredt på kroppen findes sorte og rødbrune pigmentceller. Også omkring ryghvirvlerne ses rødbrun pigmentering. Bliver op til ca. 6 cm.
Forvekslingsmuligheder
Krystalkutlingen mangler skæl, mens glaskutlingen har store skæl. Desuden har krystalkutlingen kun nul til to finnestråler i forreste rygfinne, mens glaskutlingen har fire til seks. I praksis kan det være svært at skelne arterne fra hinanden, for forskellene er svære at se selv under en stereolup. Kan ligne yngel af f.eks. sandkutling, men en nærmere inspektion vil hurtigt afsløre store forskelle i bl.a. pigmentering.
Biologi
Føden består udelukkende af dyreplankton, hovedsagelig små krebsdyr som vandlopper. Glaskutlingen optræder på nær i yngletiden som en stimefisk i åbent vand og kan sommetider kan træffes i enorme stimer. Ofte ser man stimerne i udkanten af ålegræsområderne. Glaskutlingen tåler forholdsvis lav saltholdighed, og den træffes f.eks. undertiden i den vestlige del af Østersøen. I Oslofjorden er yngletiden juni til august - der er så vidt vides aldrig observeret ynglende glaskutlinger i danske farvande. Arten er som mange kutlinger ganske kortlivet. Fiskene dør efter første ynglesæson, ca. ét år gamle.
Levested
De fleste stimer ses nær bunden, men fiskene kan også træffes ved overfladen – specielt helt inde ved kysterne. Normalt findes fiskene relativt kystnært på forholdsvis lavt vand, men de træffes også helt ned til 80 meters dybde.
Udbredelse
Almindelig i Skagerrak, Kattegat og Øresund og udbredt i de indre farvande. Mere fåtallig i den vestlige del af Østersøen.
Kilde
Videre læsning
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: