Den langhalede sneppeål kendes let fra andre ålelignende fisk, som f.eks. havål, ål og diverse nålefisk, på den ekstremt lange og tynde krop og de stærkt forlængede kæber.

Føden består især af krebsdyr såsom lyskrebs.  Observationer fra undervandsfartøjer har vist, at sneppeål ofte hænger lodret i vandet med hovedet opad. Hvis vandet er tilpas klart, kan fødedyr ses som en mørk silhuet mod det nedtrængende lys. Ynglebiologien er næsten ukendt. Som hos andre ålefisk udvikler de pelagiske æg sig til bladformede, sammentrykte, næsten gennemsigtige larver. De lever i de øverste 100 meter over dybt vand. Ved en længde på ca. 20 cm forvandler larven sig til det voksne stadium.

Føden består især af krebsdyr såsom lyskrebs. Observationer fra undervandsfartøjer har vist, at sneppeål ofte hænger lodret i vandet med hovedet opad. Hvis vandet er tilpas klart, kan fødedyr ses som en mørk silhuet mod det nedtrængende lys. Ynglebiologien er næsten ukendt. Som hos andre ålefisk udvikler de pelagiske æg sig til bladformede, sammentrykte, næsten gennemsigtige larver. De lever i de øverste 100 meter over dybt vand. Ved en længde på ca. 20 cm forvandler larven sig til det voksne stadium.

En meget sjælden gæst i den dybe del af Skagerrak. I dansk farvand er arten kun fundet en god håndfuld gange.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Navn sneppeål skyldes den ålelignende kropsform og de meget lange kæber, der kan minde næbbet hos en skovsneppe. Modne hanner mangler dog sneppenæbbet og har derfor tidligere været anset for at være en anden art.