Fra torskefamiliens øvrige arter kan kulleren i de fleste tilfælde kendes på tilstedeværelsen af en stor, mørk plet under forreste rygfinne og under den mørke sidelinje. Pletten kan dog være svær at se eller mangler helt. Da kan kulleren kendes på en kombination af et tydeligt overbid, små tænder, en lille skægtråd og et gat, der sidder bag en lodret linje gennem forkanten af anden rygfinne. Torsken kan normalt skelnes alene på farveforskellene eller den meget større skægtråd.

Kulleren lever som voksen overvejende af dyr knyttet til havbunden, f.eks. krebsdyr, slangestjerner, havbørsteorme, bløddyr, pighuder og småfisk. Dens karakteristiske nedadrettede og udskydelige mund med et tydeligt overbid giver den mulighed for at rode op i bundens sediment, så byttedyr frigives. Larverne lever især af vandlopper. Arten er en stimefisk, der undgår egentlig brakvand. I f.eks. Østersøen forekommer kulleren primært i forbindelse med indstrømning af saltvand fra Kattegat. Arten træffes typisk i vand på 1-13 °C og ikke ved temperaturer på mere end 16 °C. I Nordsøen gyder kulleren normalt fra marts til maj. Lever normalt 3-6 år, men kan blive op til 14 år.

Findes især i de bundnære vandlag, og de træffes som voksne typisk på dybder fra 15 til 200 m. Kullere er dog fundet på såvel 6 som godt 1.000 meters dybde. Arten findes oftest over en havbund af sand, grus og ler, men undgår egentlig mudderbund.

Meget almindelig overalt i Nordsøen, Skagerrak og den nordlige del af Kattegat med undtagelse af de mest lavvandede kystnære områder. Den bliver mere fåtallig mod syd og øst, men registreres dog jævnligt også ved Bornholm.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Kuller. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Navnet kuller er afledt af kul og hentyder formentlig til den kulsorte plet på siden af fisken.