Torskefisk har tre rygfinner og to gatfinner. Hvillingen kendes fra øvrige torskefisk på en kombination af overbid, store tænder samt en mørk plet ved basis af brystfinnerne. Desuden mangler den som voksen skægtråd, mens ynglen har en lille skægtråd. Små hvillinger kan lettest forveksles med sperlinger. Men sperlingen har underbid, meget større øjne, mindre tænder, en veludviklet skægtråd og mørke kanter på rygfinnerne (hvide kanter hos hvillingen). 

Hvillinger er udprægede rovfisk, der ofte betegnes som meget glubske. Man har observeret, at den kan æde byttefisk, der er op til halvdelen af dens egen længde. Larverne lever mest af vandlopper. De juvenile hvillinger æder lyskrebs, pungrejer, rejer, krabber, muslinger, blæksprutter og mindre fisk. Hvillinger optræder i stimer, og om vinteren trækker de fra kystnære egne ud på dybere og varmere vand for at overvintre. I Nordsø-regionen yngler fiskene mellem januar og september. Kan blive op til 12 år, men grundet fiskeri bliver hvillinger normalt ikke ældre end 6-8 år gamle.

Findes både i vandsøjlen og ved havbunden. Dog er hvillingen mindre knyttet til bunden end de andre torskefisk. Den tåler brakvand og træffes fortrinsvis på 10-150 meters dybde. Arten foretrækker sand- og mudderbund, men findes ved alle typer bund. 

Meget almindelig i danske havområder og i en række fjorde. Dog må koncentrationen af salt ikke blive alt for lav, og hvillingen er f.eks. ikke fundet i Roskilde Fjord, ligesom den heller ikke er almindelig i Mariager Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Haderslev Fjord eller Flensborg Fjord.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Hvilling. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Voksne hvillinger i danske farvande har som nævnt ingen skægtråd. Til gengæld findes skægtråden også hos de voksne fisk hos den bestand af arten, der lever i Middelhavet. Herhjemme er der en anden "variation": Hos hvillinger fra f.eks. Øresund ser man ofte et stort antal små, sorte pletter spredt over krop og finner. Der er tale om indkapslede ikter (en slags parasitter), ofte af arten sortplet-ikte.