#89638 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Egentlige benfisk / Torskeordenen / Torskefamilien / Merlangius /

En mellemstor torskefisk. Der er ingen skægtråd under hagen hos de voksne, men ynglen har en lille skægtråd. Munden er stor med et tydeligt overbid. Tandsættet er karakteristisk. I overkæben findes en ydre række af lange, spidse og krumme tænder, der sidder med så stort et mellemrum, at de ofte betegnes som en slags hugtænder. Ved basis af brystfinnerne findes en sort, gråsort eller mørkebrun plet, der er omtrent halvt så stor som øjet. De øvrige farver varierer efter omgivelserne. Ryggen og den øverste del af siderne er normalt ensfarvet grønlig, blålig, brunlig eller grålig, men mere spraglede eksemplarer kan ses. Langs siderne findes ofte tre bølgede eller punkterede gulbrune længdestriber. Ryg- og gatfinner har som regel en lys eller hvid kant yderst. Kan blive op til 70 cm og veje godt 3 kg.
Forvekslingsmuligheder
Torskefisk har tre rygfinner og to gatfinner. Hvillingen kendes fra øvrige torskefisk på en kombination af overbid, store tænder samt en mørk plet ved basis af brystfinnerne. Desuden mangler den som voksen skægtråd, mens ynglen har en lille skægtråd. Små hvillinger kan lettest forveksles med sperlinger. Men sperlingen har underbid, meget større øjne, mindre tænder, en veludviklet skægtråd og mørke kanter på rygfinnerne (hvide kanter hos hvillingen).
Biologi
Hvillinger er udprægede rovfisk, der ofte betegnes som meget glubske. Man har observeret, at den kan æde byttefisk, der er op til halvdelen af dens egen længde. Larverne lever mest af vandlopper. De juvenile hvillinger æder lyskrebs, pungrejer, rejer, krabber, muslinger, blæksprutter og mindre fisk. Hvillinger optræder i stimer, og om vinteren trækker de fra kystnære egne ud på dybere og varmere vand for at overvintre. I Nordsø-regionen yngler fiskene mellem januar og september. Kan blive op til 12 år, men grundet fiskeri bliver hvillinger normalt ikke ældre end 6-8 år gamle.
Levested
Findes både i vandsøjlen og ved havbunden. Dog er hvillingen mindre knyttet til bunden end de andre torskefisk. Den tåler brakvand og træffes fortrinsvis på 10-150 meters dybde. Arten foretrækker sand- og mudderbund, men findes ved alle typer bund.
Udbredelse
Meget almindelig i danske havområder og i en række fjorde. Dog må koncentrationen af salt ikke blive alt for lav, og hvillingen er f.eks. ikke fundet i Roskilde Fjord, ligesom den heller ikke er almindelig i Mariager Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Haderslev Fjord eller Flensborg Fjord.
Kilde
Videre læsning
Hvilling. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
Voksne hvillinger i danske farvande har som nævnt ingen skægtråd. Til gengæld findes skægtråden også hos de voksne fisk hos den bestand af arten, der lever i Middelhavet. Herhjemme er der en anden "variation": Hos hvillinger fra f.eks. Øresund ser man ofte et stort antal små, sorte pletter spredt over krop og finner. Der er tale om indkapslede ikter (en slags parasitter), ofte af arten sortplet-ikte.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: