#89609 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Stører / Størordenen / Størfamilien / Acipenser /

En stor og hårdfør stør. Snuden er ret lang. Den tandløse mund sidder på hovedets underside og kan skydes frem til et kort rør som hos andre stører. Gællehuden fra de to sider er fastvokset til struben og danner ikke en fold under struben. De fire skægtråde sidder omtrent midt mellem snudespidsen og munden, og de kan ikke nå munden, når de foldes tilbage. Ryggen og de øvre sider er grå eller gråbrune, mens bugen er lys. Ryg- og sideskjolde er som regel lidt lysere end den omgivende hud, mens bugskjoldene fremstår lidt mørkere end den omgivende hud. Det antages, at arten kan blev op til 600 cm og veje 1.000 kg. Den europæiske styr har været tæt på at blive udryddet, og i dag er størerne sjældent længere end 200 cm.
Forvekslingsmuligheder
Arter af stør kan være svære at skelne fra hinanden, bl.a. fordi de ofte kan yngle med hinanden og skabe krydsninger eller hybrider. Den europæiske stør og den vestatlantiske stør kan som regel adskilles ud fra forskelle i antallet af benskjolde. Den europæiske stør har 9-16 (oftest 14) rygskjolde og 24-40 (oftest 30) sideskjolde, mens den vestatlantiske stør typisk har 9-11 rygskjolde og 18-27 sideskjolde (oftest 23). I forhold til øvrige størarter er det kombinationen af en forholdsvis lang snude, der udgør ca. halvdelen af hovedlængden, glatte skægtråde ca. midt mellem snudespidsen og munden, en forholdsvis lille mund og ret store benskjolde (24-40 sideskjolde), der adskiller den europæiske stør fra dem alle.
Biologi
Føden består især af bløddyr, krebsdyr, orme og småfisk. Størerne danner ikke stimer, men kan godt samle sig i bestemte områder. Arten er meget hårdfør og tåler store udsving i både temperatur og saltholdighed. Arten kan tåle langt tids ophold oven vande. Europæiske stører bliver meget sent kønsmodne. Hannerne skal være mindst 7 år gamle, og hunnerne mindst 8, men kan kan også være så gamle som 20 år, når de yngler første gang. Legen foregår i perioden fra marts til august, når temperaturen når over 20 °C. Arten yngler ikke i danske farvande. Rigtig gamle fisk hører fortiden til, men nogle forskere anslår, at den europæiske stør kan blive mindst 100 år.
Levested
Kan både leve som rent ferskvandsfisk og vandre fra floder ud i havet. Fiskene er overvejende tilknyttet bunden, og de foretrækker områder med sand- eller mudderbund. I havet opholder den sig oftest ret kystnært i områder med blød bund – som regel på mindre end 50 meters dybde. I Adriaterhavet har man imidlertid registreret den ned til 200 meters dybde.
Udbredelse
Sjælden i danske farvande, men siden man begyndte at udsætte europæiske stører i Elben og dens tilløb i 2007 er strejfere igen begyndt at dukke op i danske havområder. Både i 2017 og 2018 blev arten rapporteret fire gange, og fangsterne fordelte sig på Nordsøen, Skagerrak og Kattegat.
Kilde
Videre læsning
Stør. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: