Fuglens lysende røde næb er karakteristisk, og rovternen er desuden meget større end de andre arter af terner. I flugten ses tydeligt det røde næb, de sorte vingespidser og de sorte ben.

Føden hentes ofte i ferskvandssøer og lavvandede kystområder langt fra reden, hvor rovternen styrtdykker ned fra store højder og fanger store fisk på op til 20-30 cm's længde. Rovternen yngler i kolonier eller parvis med kuld på 2-3 æg. Reden ligger direkte på jorden eller på en klippesten. Fugleparret udruger æggene sammen, hvilket tager 20-26 dage. Rovternen kan blive op til 30 år gammel.

Når rovternen trækker i Danmark, træffes den langs med kysten, ved laguner eller i større søer. Den yngler på klippeskær, ubeboede øer og holme.

Rovternen er en langdistanceflyver og er vidt udbredt over det meste af jorden fra Asien, Austalien til Nordamerika. Den optræder dog ret spredt og fåtalligt, og i Europa er den under pres, hvor antallet af ynglefugle falder konstant. Dens tilbagegang skyldes særligt undslupne mink. Rovternen er en sjælden gæst i Danmark. Den ses næsten kun på træk mellem yngleområder ved Østersøen og vinterkvarteret i Afrika, hyppigst i sensommeren og primært i den østlige del af landet. Indtil juni 2008 har rovternen ikke ynglet i Danmark siden starten af 1900-tallet. Siden har der årligt været mindst ét ynglepar.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog af Tommy Dybbro (2019), 1. udgave

Rovterne i Danmarks Fugle af Dansk Ornitologisk Forening

Terner. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Fuglens kald er et højt og hæst, næsten eksplosivt, hejrelignende skrig.