Den kan forveksles med dobbeltbekkasin, men skovsneppen er større og mere buttet, og så har den tværgående striber på hovedet. Skovsneppen har desuden ikke de længdestriber, som dobbeltbekkasinen har på bugen, men derimod tværstriber.

Skovsneppens vigtigste føde er regnorme, som den finder ved at stikke sit næb i jorden, men den tager også andre smådyr. Hvis jorden fryser til om vinteren, kan den gå over til at spise planteføde såsom frø. Skovsneppen lever en ret skjult tilværelse og er svær at få øje på, når den trykker sig i skovbunden. Hannen giver sig til kende, når den flyver sin parringsflugt i skumringen på lune forårs- og sommeraftener (det såkaldte aftentræk) i en fast rute med langsomme vingeslag og næbbet pegende nedad over skovens trætoppe. Her udstøder den en ejendommelig snorkende lyd fulgt af et kort pist. Ellers kan skovsneppen ses, når den bliver jaget op fra skovbunden, hvorfra den letter med hurtige, buldrende vingeslag og forsvinder ind lavt mellem træerne. Skovsneppen har et langvarrigt parringsspil, hvor fuglene kredser om hinanden med vidt udspilede haler, så de hvide fjerspidser danner en halvcirkel. Fuglen får 1-2 kuld om året med 4 æg, der har en rugetid på 21-24 dage. Den lever i op til 10 år.

Skovsnepper træffes i både løv- og nåleskov, men foretrækker løvskov, hvor der findes fugtige områder. Reden placeres i unge beplantninger med løvskov. Uden for yngletiden opholder den sig også på mere åbent terræn, som langs grøfter, ved bække og kildevæld.

Skovsneppen findes i et bredt bælte fra De Britiske Øer i vest til Asien i øst. Den største Europæiske bestand findes i Skandinavien, hvor den optræder både som ynglefugl og trækfugl. Skovsneppen trækker i stort antal gennem Danmark om efteråret til vinterkvarterer i Vest- og Sydeuropa. Desuden besøges Danmark af snepper fra Rusland og det nordlige Skandinavien i vinterhalvåret. I milde vintre kan den overvintre her, især i Vestjylland. De største ynglebestande herhjemme findes i Østdanmark, hvilket hænger sammen med, at sneppen foretrækker løvskov.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog af Tommy Dybbro (2019), 1. udgave

Skovsneppe i Danmarks Fugle af Dansk Ornitologisk Forening

Sneppe. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Skovsneppens yderste håndsvingfjer kaldes for penselfjer. Fjerene er spidse og stive, hvorfor man før i tiden brugte dem til pensler. I dag er penselfjerene et yndet trofæ blandt jægere og ofte sættes de i jagthatten.