Storspove kan forveksles med småspove, som er en mindre vadefugl med kortere, buet næb. Småspove kan også adskilles ved at have mørkebrun isse og øjestribe samt lys issestribe og øjenbrynsstribe. Derudover har arterne forskellige stemmer.

Arten finder hovedsagelig sin føde på vadeflader, hvor den med sit krumme næb kan følge sandormenes gang og uden større besvær trække dem op, uden at de knækker. Ud over sandorm finder den også snegle, insektlarver, krebsdyr, muslinger og endog bær. Det er især hunnerne, som med deres lidt længere næb søger føde på vadefladerne, mens hannerne i højere grad finder føde på enge, hvor bl.a. kokasser bliver undersøgt for insektlarver. Særligt på nyslåede enge kan man finde fouragerende flokke.

Arten foretrækker åbne arealer og yngler eksempelvis i moser, hedemoser, klitter og på enge og heder. 

Som ynglefugl er den relativ fåtallig i Danmark med en estimeret bestand i 2000 på 400-500 par. Vigtigste ynglelokalitet er Saltholm i Øresund, hvor der i 2006 ynglede ca. 80 par, efterfulgt af Rømø og Rønnerne ved Læsø. Udbredelsesområdet strækker sig fra det nordlige Europa østpå gennem Sibirien. 

Regnspove. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Storspoven blev udryddet i Danmark midt i 1800-tallet på grund af jagt, men genindvandrede, efter at jagtloven blev vedtaget i 1931. Arten er i dag totalfredet i de fleste europæiske lande, herunder i Danmark siden 1994.