Arten kan i sommerdragten kendes fra den rødstrubede lom på de hvide firkantede aftegninger på ryggen samt på et sort felt på struben. Den sortstrubede lom er i de andre dragter svær at skelne fra den rødstrubede lom, men denne er dog mindre end den sortstrubede lom og har et svagt opadbuet næb. Desuden bevæger sortstrubet lom sjældent sit hoved op og ned i flugten, som den rødstrubede lom gør.

Uden for yngletiden lever den sortstrubede lom af bundfisk, som den finder på vand nær kysterne. Sortstrubet lom begynder at yngle i en alder af 2-3 år, hvorefter den årligt kan få 1 kuld på 2 æg, der har en rugetid på 28-30 dage. Derefter har fugleungerne en ungetid på 60-65 dage. Sortstrubet lom er sky for mennesker, men social med sin egen art. Den samles i flokke og driver fælles fangst, udfører sociale spil og opholder sig sammen i store flokke.

Den sortstrubede lom yngler ved skov- og fjeldsøer, der har næringsfattigt og klart vand uden bundvegetation. Om vinteren uden for ynglesæsonen findes den ved kysterne og til havs.

Den sortstrubede lom yngler i det nordlige Asien og nordlige Europa, hvor den er udbredt på De Britiske Øer, i Norge, Sverige, De Baltiske Lande og Finland. I Danmark observeres den sortstrubede lom typisk i Kattegat, Skagerrak og farvandet ud for Vadehavet. Den yngler ikke her i landet, men er en fåtallig sommergæst og almindelig træk- og vintergæst, og de danske farvande er vigtige fældnings- og overvintringsområder for vinterbestanden i Vesteuropa.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 34

Sortstrubet lom i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Lom. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Den sortstrubede lom er efter den rødstrubede lom, den mest almindeligt forekommende lom i Danmark.