Mønsteret på bugen gør høgesangeren umiskendelig. 

I ynglesæsonen spiser høgesangeren insekter, edderkopper og andre små invertebrater. Den fanger næsten udelukkende sit bytte i buske. I sensommeren og i efteråret bliver edderkopper og små invertebrater skiftet ud med bær og frugter. I yngletiden lever høgesangeren ofte tæt sammen med rødrygget tornskade. Tornskaden er normalt meget aggressiv overfor fremmede fuglearter, men den lader til at tolerere høgesangeren. Arten får 1 kuld om året med 4-6 æg. Æggene ruges i ca. 2 uger og efter yderligere 2 uger forlader de nyudklækkede unger reden. Høgesangeren bliver op til 5 år gammel i naturen. 

Der findes ikke længere ynglende høgesangere i Danmark, og som trækgæst er den meget sjælden. Arten foretrækker at yngle i tornede kratområder med tjørn, slåen og hunde-rose nær kysten. Ynglepladsen skal helst være på en sydvendt skråning, der har masser af solindstråling. Overvintringen foregår i Østafrika. I slutningen af maj kommer de trækkende gæster til Danmark. 

Siden årtusindeskiftet har arten ikke været en regelmæssig ynglefugl i Danmark. De meget få trækkende gæster kan træffes øst for Storebælt. 

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Høgesanger i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening. 

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.