Hannen er umiskendelig, hunnen noget mere neutral, men kendelig på vingebåndene, de hvide halefjer og den grønne overgump.

Føden består primært af frø, ikke mindst bog som navnet indikerer, men om sommeren tages også en del insekter.

Lever stort set overalt, hvor der er træer, såsom i skove, krat, levende hegn, parker og haver. Om vinteren ses den ofte i flokke i dyrkede områder sammen med kvækerfinker.

Meget udbredt og almindelig ynglefugl med i størrelsesordenen 2 mio. par i Danmark kun overgået af solsorten. Desuden meget almindelig trækfugl og vintergæst. De største bestande findes i de midtjyske nåletræsplantager. Nogle fugle trækker bort, mens andre (især hanner) bliver i landet.

Bogfinke. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

"Det-det-det-det-kan-jeg-gøre-lige-så-tit-det-skal-være". Når parringstiden nærmer sig om foråret, har bogfinkerne travlt. De parrer sig et utal af gange - typisk flere end 200 gange. Af og til får de endnu et kuld hen på sommeren - og så er er det på den igen. Hunnerne parrer sig ofte med flere hanner, men den mest ihærdige han får leveret mest sæd og har således den største chance for at videreføre sine gener.