De ældre hanners fjerdragt med rødlig strube kan minde om rødhalsen, men til forskel har hannerne et gråt hoved samt hvide partier på halen. Hunnen kan i sin uanselige, gråbrune dragt minde om en sanger, men også hunne kan kendes på de hvide felter på halen samt på et større hoved, større øjne og tydelig lys ring om øjet.

Lille fluesnapper lever af insekter og andre mindre hvirvelløse dyr, som den fanger fra blade eller på jorden. Bær og frø kan også indgå i føden. Fuglens kald er et blødt, totonet ti-ly og et snerrende ts-rrr, der minder om løvsangerens med faldende tonehøjde og bløde, hendøende toner til slut. Lille fluesnapper er monogam. Hunnen lægger 5-7 æg, der udruges på ca. 13 døgn.

Lille fluesnapper holder mest til oppe i trækronerne, hvor den bevæger sig rastløst og hurtigt omkring. Den kan forekomme i flere slags skov, såsom blandskov, men foretrækker frodige, åbne løvskove med rig undervegetation, gerne nær vand. I træktiden forekommer den også i mere åbent terræn.

Danmark ligger nordvest for lille fluesnappers udbredelsesområde, og arten yngler kun sjældent og uregelmæssigt i landet. Det første ynglefund man kender til er fra 1941. Lille fluesnapper ses også på træk i Danmark, hovedsageligt på Christiansø.

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog af Tommy Dybbro (2019), 1. udgave

Lille fluesnapper i Danmarks Fugle af Dansk Ornitologisk Forening

Der findes 451 arter af fluesnappere i verden. Fælles for dem alle er blandt andet, at de er insektædere, og at det korte næb er besat med tætte børster, der gør det lettere at fastholde byttet.