Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 30-08-2023

Hedelærken er en spurvefugl. Kroppen er lille og brun. Halen er kort og har en hvid bagkant og lysebrune sider. Oversiden af kroppen er spraglet i brune, sorte og hvide nuancer. Den har tydelige lyse øjenstriber, der mødes ved nakken. Under øjet har den et rødbrunt felt. I flugten kan man tydeligt se dens brede vinger. Hedelærken bliver 15 cm lang, med et vingefang på 27-30 cm. Vægten måler 24-36 gram. 

Forvekslingsmuligheder

Arten kan nemt forveksles med sanglærken. Hedelærken kendes bedst fra denne, ved sine lyse øjenstriber og korte hale. 

Biologi

Hedelærken lever i sommerhalvåret primært af insekter og edderkopper, herunder særlig guldsmede, græshopper, biller og sommerfugle. I vinterhalvåret tager den hovedsageligt frø. Hedelærken er godt kamufleret og flygter først, hvis man kommer ret tæt på den. Hedelærken får typisk 2 kuld om året på 3-4 æg. Æggene ruges i blot 14 dage, og kun 11-13 dage efter æggene er klækket, forlader ungerne reden. I naturen bliver den op til 5 år gammel. 

Levested

Både som ynglefugl og trækgæst er hedelærken fåtallig. Den foretrækker at yngle i tørre og sandede områder, hvor der er spredtstående træer. Trækkende gæster raster normalt i bakket terræn med spredte træer. 

Udbredelse

Ynglende hedelærker er mest udbredt i Midt-, Vest-, og Nordjylland. På Sjælland og Bornholm er den sjælden. Trækkende individer kan træffes i det meste af landet. 

Kilde

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Hedelærke i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening. 

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Videre læsning

Lærker_123. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo