#89204 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Spurvefugle / Drosler / Turdus / (superart: Sangdrossel/vindrossel)

Vindroslen er den mindste af vore hjemmehørende drosler. Kroppen er kompakt og halen kort. Hovedet er relativt stort. Et særligt kendetegn for vindroslen er dens hvide øjenbryn- og skægstribe. Oversiden er næsten helt ensfarvet gråbrun. Undersiden er gulbrun og mærket af mange tætsiddende korte og mørke striber. Når den sidder stille, ser man dens vinrøde flanker. Vingeundersiden er vinrød og ses kun i flugten. Hanner og hunner ser helt ens ud. Vindroslen bliver op til 21 cm lang med et vingefang på 33-34,5 cm. Den vejer 55-75 gram.
Forvekslingsmuligheder
Arten ligner tilnærmelsesvis sangdrossel men adskiller sig fra denne ved de vinrøde flanker og vingeundersider.
Biologi
I ynglesæsonen spiser vindroslen insekter, snegle og orme, som i vinterhalvåret skiftes ud med bær og frugter. Vindroslen får 2 kuld om året på 5-6 æg. Æggene ruges i 12-14 dage, og yngleplejen er ligeledes 12-14 dage. Arten lever op til 10 år i naturen.
Levested
I Danmark yngler vindroslen ikke længere, men som trækgæst er den ret almindelig til almindelig. Ynglende vindrosler har deres ynglepladser i Norge, Sverige, Finland, Polen og Rusland. Herhjemme ses den på trækket til og fra dens vinterkvarter i Syd- Sydvesteuropa og Nordafrika. I særligt milde vintrer kan den overvintre i Danmark.
Udbredelse
Vindroslen kan opleves herhjemme i efteråret og foråret, hvor den typsik holder til i det åbne land.
Kilde
Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.
Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.
Vindrossel i Danmarks fugle (2022), Dansk Ornitologisk Forening.
Videre læsning
Drossel. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: