Hunnen kan ligne en agerhøne. Dog vejer agerhønen typisk 350-450 g og adskiller sig herved fra den væsentligt større fasan.

Generelt befinder fasanen sig mest på jorden, hvor den søger efter føde, og den flyver som regel kun, hvis den bliver presset til det. Om aftenen flyver den dog op i et træ eller lignende for at overnatte.

Fasanens parringssæson starter om foråret, hvor hanerne bliver territoriale og hønerne besøger flere forskellige territorier for at finde den mest attraktive mage. Hanerne samler flere høner i et harem. De bygger deres rede på jorden i skjul af tæt, lav vegetation, hvori de lægger 8-15 æg. Kyllingerne forlader reden sammen med hønen få timer efter klækningen. 

Føden består primært af plantedele såsom friske, grønne skud, frø, korn og bog, men kosten suppleres med insekter, snegle og andre smådyr. Kyllingerne lever i den første tid udelukkende af animalsk føde.

Fasaner er generalister og trives i mange naturtyper. De foretrækker forholdsvis åbne arealer såsom græsmarker men trives også ved grøfter og læhegn samt i moser og områder med træer eller buske. De ses også hyppigt i skove, parker og haver.

Fasanen stammer fra Asien og blev introduceret til Danmark som pryd- og spisefugl ved hoffet i 1592. I Danmark etableredes fritlevende bestande i naturen i slutningen af 1800-tallet, og den betragtes nu som en almindelig yngle- og standfugl over hele landet. Fasanjagt drives som en forretning på mange godser, hvor der opdrættes mange fugle årligt med henblik på udsætning. I de områder, hvor der er stor tradition for fasanjagt, opretholdes bestanden ofte ved hjælp af fodring og plejetiltag.

Fasan. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Når fasanen bliver forstyrret eller jaget, løber den til nærmeste, tætte vegetation, hvor den gemmer sig til faren er drevet over. Hvis man kommer meget tæt på den, mens den gemmer sig, vil den flyve larmende op i et nyt flugtforsøg.