Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 18-10-2023

Agerhønen er en lille tyk hønsefugl. Den har et rundt hoved med et orangebrunt ansigt. Den har korte afrundede vinger og en kort, rødbrun hale. Brystet, halsen og issen er grålige med tynde mørke striber. På siderne af kroppen har den brede, kastanjebrune striber. På bugen sidder en hesteskoformet, mørkebrun bugplet, som er mest tydelig hos hannerne. Derudover ligner kønnene meget hinanden. Agerhønen bliver 30 cm lang, med et vingefang på 45-48 cm. Den vejer 350-450 gram.  

Forvekslingsmuligheder

Arten kan forveksles med engsnarre, der dog er omkring halv så stor som agerhønen og tydeligt slankere. 

Biologi

Den voksne agerhøne lever primært af ukrudt og ukrudtsfrø. På grund af den udprægede ukrudtsbekæmpelse i landbruget, er korn blevet et vigtigt fødeemne for fuglen. Agerhønens kyllinger lever i de første par uger af deres liv kun af insekter. Kommer man tæt på fuglene, flyver de op med voldsomme vingeslag, imens de udstøder skarpe og skærende kald. Arten er hårdfør og tåler både sne og frost. Agerhønen får 1 kuld på helt op til 20 æg. Æggene ruges i 23-25 dage, og ungerne får yngelpleje i helt op til 100 dage. Ofte er der meget stor dødelighed blandt kyllingerne. I naturen lever agerhønen i op til 5 år.

Levested

I Danmark er arten en almindelig ynglefugl. Den findes på marker, enge, i klitter og på heder. Agerhønen er en standfugl, der sjældent bevæger sig særligt langt. De befinder sig ofte sammen i familieflokke, der typisk ses klumpet tætsammen i det snedækkede landskab. Sidst på vinteren splittes familierne op, og hannerne danner territorier for at gøre sig klar til ynglesæsonen. Så længe begge forældrefugle lever, danner de par. 

Udbredelse

Arten er udbredt i hele landet. 

Kilde

Agerhøne i Danmarks fugle (2022) Dansk Ornitologisk Forening.

Fugle i felten af Lars Svensson (2012), L&R Egmont.

Politikens store fuglebog af Tommy Dybbro (2019), Politikens Forlag.

Videre læsning

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som ynglefugl (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo