Sangsvanen er på størrelse med knopsvanen og kendes bedst fra denne på sit gule næb, der mangler knopsvanens sorte knop. Den holder halsen mere rank end knopsvanen, og så har den en meget kraftig, klangfuld stemme, næsten som en trompeteren, der ofte høres. I modsætning hertil er knopsvanen normalt tavs bortset fra den rytmisk syngende lyd, som vingeslagene frembringer i flugten. Derudover kan den let forveksles med pibesvanen, som er noget mindre og har mere sort på næbbet.

Sangsvanen lever af vandplanter, græs og vinterafgrøder, f.eks. hvede og raps.

Den ses ofte flokvis på marker eller i udkanten af flokke af knopsvaner på lavvandede arealer.

I vinterhalvåret er sangsvanen en ret almindelig fugl i Danmark, men de fleste ses i det nordlige Jylland og på Sydsjælland og Lolland-Falster. Herhjemme har et enkelt ynglepar forsøgt sig i Nordjylland de seneste par år. Få udsatte ynglepar har desuden været succesfulde, bl.a. et sted på Vestamager ved København. Den yngler desuden i skovmoser og lavvandede søer i et stort nordligt område fra Island, Norge, Sverige, Finland og i et bredt bælte gennem Rusland og Sibirien til Stillehavskysten.

Svane_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

I 2007 blev der registreret tre ynglepar herhjemme, to par i Vesthimmerland i mindre moser og et par i Bølling Sø ved Silkeborg. Et af parrene fra Himmerland har fået otte unger.