#89122 | Dyreriget / Rygstrengsdyr / Hvirveldyr / Fugle / Andefugle / Andefugle / Cygnus / (superart: Pibesvane/sangsvane)

Sangsvanen er en stor, hvid fugl med lang hals og et gult og sort næb.
Forvekslingsmuligheder
Sangsvanen er på størrelse med knopsvanen og kendes bedst fra denne på sit gule næb, der mangler knopsvanens sorte knop. Den holder halsen mere rank end knopsvanen, og så har den en meget kraftig, klangfuld stemme, næsten som en trompeteren, der ofte høres. I modsætning hertil er knopsvanen normalt tavs bortset fra den rytmisk syngende lyd, som vingeslagene frembringer i flugten. Derudover kan den let forveksles med pibesvanen, som er noget mindre og har mere sort på næbbet.
Biologi
Sangsvanen lever af vandplanter, græs og vinterafgrøder, f.eks. hvede og raps.
Levested
Den ses ofte flokvis på marker eller i udkanten af flokke af knopsvaner på lavvandede arealer.
Udbredelse
I vinterhalvåret er sangsvanen en ret almindelig fugl i Danmark, men de fleste ses i det nordlige Jylland og på Sydsjælland og Lolland-Falster. Herhjemme har et enkelt ynglepar forsøgt sig i Nordjylland de seneste par år. Få udsatte ynglepar har desuden været succesfulde, bl.a. et sted på Vestamager ved København. Den yngler desuden i skovmoser og lavvandede søer i et stort nordligt område fra Island, Norge, Sverige, Finland og i et bredt bælte gennem Rusland og Sibirien til Stillehavskysten.
Videre læsning
Svane_1, 2, 3. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).
Sjove fakta
I 2007 blev der registreret tre ynglepar herhjemme, to par i Vesthimmerland i mindre moser og et par i Bølling Sø ved Silkeborg. Et af parrene fra Himmerland har fået otte unger.
Noter fra taxonadministratoren
Rødliste
Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: