Canadagåsen kan forveksles med bramgåsen. Denne er dog mindre og mere kompakt, og dens sorte hals fortsætter ned i et sort bryst i modsætning til canadagåsen, der har et lyst bryst.

Ungerne forlader først forældrene efter forårstrækket, når de vender tilbage til deres fødested. Canadagåsen er meget territorial og aggressiv over for andre dyr, men kan ses i mindre flokke sammen med svaner og andre gæs hen over vinteren. Den kan også ses i flokke på mere end 1.000 individer. Ydermere er der i Tyskland og Sverige samt på Færøerne og Island set eksempler på hybridisering mellem canadagås og andre arter af gæs, såsom grågås og bramgås, samt observeret parringsforsøg med gråand.

Arten spiser hovedsageligt plantemateriale, som den får ved at græsse på marker og enge. Dette er til stor gene i Danmark, da den også tager vintersæd på marker. Den spiser i mindre omfang også vandplanter. Canadagåsen kan producere 0.7 kg afføring om dagen, hvilket betyder at 10 gæs kan producere 2.5 tons gødning om året. I USA er op til 70 % af fosforbelastningen i søer og damme blevet tilskrevet canadagæs. I Sverige er dette dog kun estimeret til 1-6 %.

Canadagåsen lever fortrinsvis i og omkring næringsfattige ferskvandssøer, hvor den også yngler.

Canadagås stammer oprindeligt fra Nordamerika, men i 1600-tallet blev den indført som prydfugl på godser og i parker i England. I 1930’erne blev den indført i Sverige, Norge og Finland, og alle disse steder er der i dag en stor ynglebestand. Canadagåsen yngler kun fåtalligt i Danmark, men den er en almindeligt forekommende træk- og vintergæst.