På lang afstand kan arten forveksles med knortegåsen, men denne har en mørkere fjerdragt og mangler den hvide ansigtsmaske. Canadagåsen har også en meget kontrastrig sort-hvid fjerdragt, men er markant større, har mindre hvidt i ansigtet og har lyst bryst under den sorte hals.

Bramgåsen er vegetar. Den lever af græs, korn og diverse urter. Den æder i tiltagende omfang den mere udbredte vintersæd på markerne i vinterkvarteret og på rastepladserne.

Arten yngler bl.a. på øer uden forstyrrelse fra rovdyr. Uden for yngletiden kan bramgæs ses på enge, marker og ved vådområder.

I Danmark ses store flokke af bramgæs i Sydvestjylland og særligt i Vadehavsområdet. Arten blev første gang konstateret ynglende herhjemme i 1992, hvor et par slog sig ned på Saltholm i Øresund. Bramgåsen har en meget begrænset nordatlantisk udbredelse. Den forekommer hovedsaglig i 3 populationer i henholdsvis Østgrønland, på Svalbard og på øer i Hvidehavet. I de seneste årtier har arten dog spredt sig til Østersø- og Nordsøområdet, hvor bestandene vokser markant.

Gæs. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Både i Danmark og på verdensplan er arten gået stærkt frem gennem sidste halvdel af 1900-tallet. Denne fremgang skyldes dels at vintrene er blevet mildere på overvintringspladserne og fødegrundlaget dermed bedre for vegetarer, samt et jagtforbud i hele Europa siden 1972.