Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Glindvad Nørgård d. 26-09-2023

Skestorken er en mellemstor storkefugl med et langt, bredt og skeformet næb, der har givet inspiration til dens navn. Fuglens fjerdragt er hvid med en svag gullig og bred halsring, der bliver bredere mod brystet og nærmest ender i en okkerfarvet plet på brystet. Halsringen bliver tydligere jo ældre, den bliver. I yngletiden får fuglen en hvidlig til gylden fjerdusk i nakken. Ungfuglene har sorte spidser i vingernes hvide fjer, der let ses når de flyver. Dens ben er lange og sorte. Dens næb er grålligt til sort med en gul spids, og under næbbet er hagen også gullig. I flugten holder skestorken sin hals strakt, hvor den tit observeres flyvende i grupper i lige linje. Skestorken er en anelse større end skarven og noget mindre end fiskehejren med et vingefang på 115-130 cm, en længde på 86 cm og en vægt på 1200-1700 gram.

Forvekslingsmuligheder

Skestorken er let genkendelig på dens skeformede næb og den gullige halsring. I flugt kan den minde om andre store og hvide fugle, såsom silkehejre og sølvhejre, men kendes da på dens strakte hals, samt at den ofte flyver i grupper på lige linje.

Biologi

Fødesøgningen foregår i lavvandede områder, hvor skestorkene med det flade næb filtrerer småfisk, insektlarver, snegle, muslinger, krebsdyr, haletudser og smådyr fra vandet ved at bevæge næbbet sidelæns i vandet, mens skestorken bevæger sig fremad. Næbbet fungerer da både som en si og en skovl. Skestorke er sky fugle, der kræver ro omkring ynglestedet. Den begynder at yngle i en alder af 3-4 år, hvorefter den årligt kan få 1 kuld på 3-5 æg, der har en rugetid på 24-25 dage. Herefter har fugleungerne et ungetid på 45-50 dage. Efter yngletiden opbygger skestorkene fedtlag, inden de trækker til overvintringsområderne.

Levested

Skestorke forekommer i åbne kystområder, floddeltaer, åbne moseområder eller i kystlaguner, hvor reden kan placeres i rørskov eller på småøer. Her er æg og unger i sikkerhed for ræven.

Udbredelse

Skestorken har ikke på noget tidspunkt været en udbredt art i Danmark, og fra 1900-tallet kendes kun til ynglepar i få og korte perioder. Efter 27 års fravær ynglede der atter skestork i Danmark i 1996. Siden da har bestanden været i fremgang i Danmark og lå i 2022 på ca. 537 par. Skestorken er en trækfugl, der overvintrer i Vestafrika. Danmark er det nordligste yngleområde for arten. De danske ynglefugle ankommer i marts-april og trækker sydpå igen i slutningen af august til september. Skestorken opleves bedst i Skjern Enge.

Kilde

Miljøstyrelsen

Politikens Store Fuglebog (2018). Tommy Dybbro, Politikens Forlag, s. 61

Skestork i Danmarks Fugle (2023), Dansk Ornitologisk Forening

Sjove fakta

Skestorken er trods sit navn ikke en stork, men en ibis, der hovedsageligt er en familie bestående af tropiske fugle. Skestorken er den eneste i ibisfamilien, der yngler i Danmark.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo