Beskrivelse

Uddrag fra DOFbasen, tilrettet af Joshua Haahr 22-03-2022

Den kontroversielle skarv er en meget karakteristisk fugl. Fjerdragten er helt sort, men i pragtdragten har den dog hvide ansigtstegninger og en hvid lårplet. Der forekommer to underarter i Danmark, nemlig mellemskarven, som yngler i landet, og storskarven, som er en almindelig gæst i danske farvande i vinterhalvåret. De to underarter minder meget om hinanden, men storskarven er, som navnet antyder, større og mere robust.

Forvekslingsmuligheder

Skarven forveksles let med den noget sjældnere topskarv. Denne art er noget mindre og spinklere end skarven, og har en slankere hals og et tyndere næb. Flugten er hurtigere end skarvens, og maven forekommer mere afrundet og tyk. Topskarvens yngledragt er helt mørk, hvad der fremhæver de gule mundvige. På nært hold har dragten en tydelig grøn metalglans. Desuden har ynglefuglene en markant, krøllet fjertop på issen, som har givet fuglen dens danske navn. Topskarvens vinterdragt er matsort med lys hage, og næbbet er gulligt. Ungfuglene har mørkebrun overside og lysebrun underside med hvidlig hage.

Biologi

Skarvens føde består af fisk, som den behændigt jager under vandet. Fjerdragten er specielt tilpasset denne jagtform, idet skarvens fjerdragt tillader, at der trænger vand ind mellem fjerene. Det betyder, at skarven ikke skal kæmpe mod opdrift under jagten. En konsekvens af, at fjerdragten ikke er vandskyende er, at skarven er nødsaget til at bruge tid på at lufttørre fjerdragten efter svømmeturen. Det sker ofte med karakteristisk udbredte vinger. I mange områder har undersøgelser vist, at over 50% af skarvens føde består af kommercielt uinteressante fiskearter, såsom ising, ulk og ålekvabbe. Noget af skarvens dårlige ry som konkurrent til fiskerne er dermed ufortjent.

Levested

I Danmark finder man ofte skarven ved fjorde, lavvandede kyster og større søer.

Udbredelse

Skarven er en almindelig ynglefugl i Danmark. De største kolonier af ynglepar herhjemme findes ved Tofte Sø i Lille Vildmose, på Vorsø i Horsens Fjord og ved Brændegårds Sø på Sydfyn. Skarven forekommer i Europa, Asien, Afrika, Oceanien samt Grønland og det østligste Nordamerika.

Videre læsning

Skarv. Uddrag fra Folk og fauna (Brøndegaard, 1985-86) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

I de skarvkolonier, hvor rederne placeres i træer, kan mængden af afføring (guano) være så stor, at den dræber de træer, som rederne er placerede i.

Noter fra taxonadministratoren

Rødliste

Rødlistevurderet som både ynglefugl og trækfugl. Status for førstnævnte angives her (læs mere her)

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo