Skelnes fra grønlandshajen på brugdens meget lange gællespalter, der næsten når hele vejen rundt om hovedet. Endvidere har brugden en længere snude og en meget større mund, der kan spiles vidt op.

Brugden er harmløs og æder primært zooplankton med forkærlighed for vandlopper. Den æder ved at svømme roligt med gabet vidt åbent. Store brugder kan fange op til ca. 500 kg plankton i timen. Brugder optræder oftest enkeltvist eller i små grupper på 2-3 eksemplarer, mens store stimer på 100-250 stk. er sjældne – især i vore dage. De har for vane at tage nogle lange hvil i overfladen, men er også registreret ned til mere end 1.200 meters dybde. De foretrækker en høj saltholdighed og kan findes ved havtemperaturer på 6-21 °C. Brugden føder levende unger, og hannerne bliver kønsmodne, når de er 12-16 år , hunnerne når de er 16-20 år. Levetiden er op til ca. 50 år.

Brugden er en af havets vandrefisk og tilbagelægger store afstande og bruger en stor del af vandsøjlen i jagten på tætte koncentrationer af zooplankton.

Sjælden i danske farvande, hvor brugden er registreret ca. 10 gange siden årtusindskiftet.

Fiskeatlas - Artstekster. Statens Naturhistoriske Museum.

Schiønning, M.K., A.M. Kroner, J.W. Thomsen, H. Carl, P.R. Møller & T.K. Mildenberger. 2024. En guide til hajer og rokker i danske og tilstødende farvande. A guide to sharks and skates in Danish and adjacent waters. Institut for Akvatiske Ressourcer, Danmarks Tekniske Universitet.

I 1937 gjorde man et sensationelt fund, da en fisker trak sit bundgarn i land ved Sjællands Odde. Siden har man i en lang række artikler og bøger kunnet læse om det fantastiske fund af en hammerhaj. Lige indtil man i 2012 fandt et billede af hajen i arkiverne på Statens Naturhistoriske Museum og kunne se, at der i virkeligheden var tale om en brugde.