Butblære sargassotang kan forveksles med blæretang, som også er en brunalge der er meget almindelig ved alle Danmarks kyster. Den har en brun og læderagtig overflade. Den vokser helst på lavt vand på ned til fem meters dybde, hvor butblæret sargassotang kan ses på helt ned til 10 meters dybde.

Morfologisk kan de to arter skelnes fra hinanden ved, at blæretang er kortere, har større luftfyldte flydeblærer og meget bredere skud/forgreninger end butblæret sargassotang.

Brunalgen klæber sig fast på sten o.lign. ved hjælp af et fæstne-organ og vokser opret i vandet. Arten er enårig, bortset fra fæstne-organet, som er flerårigt. Butblæret sargassotang er selvbefrugtende og formerer sig vegetativt. Forplantningen foregår fra forår til tidligt efterår afhængig af vandtemperaturen, som sammen med salinitet kan være begrænsende faktorer for butblæret sargassotangs formeringsevne.

Butblæret sargassotang er meget hurtigt voksende, og dens tilstedeværelse i Limfjorden har ført til reduktioner i langsomt voksende alger såsom sukkertang og skulpetangs, Dens tilstedeværelse udskygger derudover almindelig bændeltang (også kendt som ålegræs), som udgør vigtige opvækstområder for fisk og marine hvirvelløse dyr.

Butblæret sargassotang vokser på lavt vand ned til 10 meters dybde. Algen synes oftest at etablere sig i områder, hvor den påvirkes mindst muligt af bølger, og hvor der i forvejen ikke gror meget anden makroalgevegetation.

Butblæret sargassotang stammer oprindeligt fra det nordvestlige Stillehav. Den blev introduceret til den engelske kanal ved import og udsætning af østers fra Japan. Fra den engelske kanal spredte butblæret sargassotang sig videre nordpå til bl.a. Danmark, hvor den blev observeret første i Nissum Bredning i Limfjorden i 1984.

I Limfjorden er den blevet en af de mest almindelige makroalger. Den findes tillige i Skagerrak og Kattegat. I 2005 er den observeret i det nordlige Øresund ved Helsingborg. Den betragtes dog fortsat som relativ sjælden i Danmark. Der er risiko for yderligere introduktion og spredning via import af østersyngel. Den kan også spredes vha. fritflydende fragmenter, via ballastvand eller indfiltret i bådpropeller eller ankerkæder.

I England forsøgte man at bekæmpe butblæret sargassotang ved at rive den op. Dette endte dog i, at algen spredte sig yderligere, da mange små fragmenter blev spredt til vandmasserne under processen.