Arten kan forveksles med aske-stilkskive, som både ligner og har lignende voksesteder som asketoptørre-stilkskive. Aske-stilkskive kan adskilles mikroskopisk, da den har sække uden hager og er genetisk forskellig. I modsætning til asketoptørre-stilkskive, skader aske-stilkskive ikke asketræer. 

Svampen angriber asketræer via blade og bladstilke og breder sig fra angrebspunktet til grene og stamme, hvor det angriber ledningsvævet. Angrebet medfører bedre forhold for andre svampe, insekter og leddyr tilknyttet døende og dødt ved. Asketoptørre kan genkendes på døde skud i kronerne og døde barkområder på grene og stammer. Inficerede træer mister ofte bladene i august eller september og danner ofte vanris på stammen, og veddet kan blive misfarvet. Svampen kan kun inficere asketræer og ses ofte på almindelig ask og smalbladet ask. Svampens frugtlegemer indeholder sporer, der spredes med vinden, primært om morgenen fra sommer til tidlig efterår. Svampen udkonkurrere aske-stilkskive.

Svampen ses i kulturer både i unge og gamle skovbevoksninger såsom skove, parker, plantager, haver, planteskoler og vejtræer.

Asketoptørre-stilkskive kommer fra Asien og blev i 1990'erne for første gang observeret i Polen, hvorfra den har spredt sig og betegnes i dag som almindelig i Danmark og ses særligt i det østlige Danmark. Svampen menes at have spredt sig naturligt til resten af Europa fra Polen, vha. vindspredning af dens sporer eller via transport af planter eller træ til skovbrug.