Arten kan forveksles med den anden invasive art, kæmpe-bjørneklo. Rundlobet bjørneklo kendes på de rundede bladspidser og den kun sparsomt hårede stængel. Kæmpe-bjørneklo er noget større og har stive, hvide hår på bladstænglen, samt spidse og groft tandede bladafsnit. Rundlobet bjørneklo kan også forveksles med hårfrugtet bjørneklo, denne kan dog kendes på sin rødlige og lilla-farvede stængel og duften af anis. 

Planten er hårdfør, og frøene spredes med vinden. Planten er lettere giftig for mennesker ved berøring, ligesom andre arter af bjørneklo. Den vokser og breder sig hurtigt og kan derfor udkonkurrere den lokale flora. 

Rundlobet bjørneklo trives bedst i forstyrrede områder, såsom grøfter, marker, enge og græsningslandskaber. Den tåler slåning og kan hurtigt overvokse og udkonkurrere anden flora. 

Arten stammer oprindeligt fra området omkring Kaukasus, men har spredt sig voldsomt, da man i flere østeuropæiske lande har benyttet den til ensilage og biomasseproduktion i slutningen af 1900-tallet. Arten er kun observeret få gange i den vilde natur i Danmark.