#76787 | Planteriget / Karplanter / Tokimbladede / Ærteblomstordenen / Ærteblomstfamilien / Acacia /

Ingen fotos...
Tåre-akacie er en stedsegrøn tornløs busk eller et lille, ofte flerstammet træ tilhørende ærteblomstfamilien. Planten er hurtigt voksende med et stort og veludhviklet rodsystem. Den bliver normalt 2-6 m høj, men individer på op til 10 m er registreret. Barken er glat og grå til rødbrun på grenene. Med alderen bliver barken mørkere og mere furet. Bladene er lange, smalle, mørkegrønne til blågrønne og 8-25 cm lange. Blomsterne har kugleformede hoveder, 5-10 mm i diameter med 25-55 lysende gule, femdelte blomster.
Forvekslingsmuligheder
Arten ligner overfladisk flere andre akaciearter, der er introduceret i Europa, men derudover kan arten ikke umiddelbart forveksles med andre arter i Danmark.
Biologi
Tåre-akacie formerer sig både vegetativt og ved frø. Den producerer mere end 5000 frø per kvadratmeter, som kan indgå i en langlivet frøbank med høje tætheder, og som spredes via vind, vand og dyr. Frøskallen er vandtæt, og frøets dvale kan derfor brydes ved varme, hvorefter frøet vil spire hurtigt. Ved vegetativ formering kan planten regenere sig selv ved rodskud, hvorfra et enkelt træ er i stand til at danne en klynge eller en lille koloni. Planten er kvælstofsfikserende, meget hårdfør og robust. Da planten vokser hurtigt, danner tætte kroner og derved kan udkonkurrere anden vegetation om næringsstoffer, plads og lys, og da planten også sætter mange frø, der kan spredes over lange afstande, kan arten optræde invasivt og have en negativ påvirkning på hjemmehørende biodiversitet og økosystem.
Levested
Arten findes i mange forskellige habitater, herunder sandjord, å- og flodbredder og langs kystklitsystemer. Dens vækst og evne til at fiksere kvælstof reduceres af ekstrem tørke, vandmættede forhold samt skyggeforhold. Den er tolerant over for kalkholdig, alkalisk og saltholdig jord, men følsom for kulde og frostskader.
Udbredelse
Tåre-akacie er hjemmehørende i det sydvestlige Australien, hvor den primært er udbredt i tørre habitater. Arten forekommer i dag på alle kontinenter bortset fra Antarktis. Arten forekommer også i en del lande i Europa, hvor den flere steder optræder invasivt. Tåre-akacie forekommer ikke i Danmark, men under fremtidige klimascenarier antages det, at alle underarter vil kunne etablere sig i hele eller det meste af landet.
Kilde
Acacia saligna (coojong) af C. F. Puttock, M. J. Datiles & P. Acevedo-Rodriguez i CABI Compendium (2017)
Miljøstyrelsen
Sjove fakta
Arten er introduceret i mange lande, hvor den bliver plantet til mange forskellige formål, såsom tømmerproduktion, foder, sandstabilisering og som vindbrydning.

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.
Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus
Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.
På Arter finder du:
fund
brugere
datasæt
Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular
Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers
Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.
Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.
Hent appen: