Arten ligner overfladisk flere andre akaciearter, der er introduceret i Europa, men derudover kan arten ikke umiddelbart forveksles med andre arter i Danmark.

Tåre-akacie formerer sig både vegetativt og ved frø. Den producerer mere end 5000 frø per kvadratmeter, som kan indgå i en langlivet frøbank med høje tætheder, og som spredes via vind, vand og dyr. Frøskallen er vandtæt, og frøets dvale kan derfor brydes ved varme, hvorefter frøet vil spire hurtigt. Ved vegetativ formering kan planten regenere sig selv ved rodskud, hvorfra et enkelt træ er i stand til at danne en klynge eller en lille koloni. Planten er kvælstofsfikserende, meget hårdfør og robust. Da planten vokser hurtigt, danner tætte kroner og derved kan udkonkurrere anden vegetation om næringsstoffer, plads og lys, og da planten også sætter mange frø, der kan spredes over lange afstande, kan arten optræde invasivt og have en negativ påvirkning på hjemmehørende biodiversitet og økosystem.

Arten findes i mange forskellige habitater, herunder sandjord, å- og flodbredder og langs kystklitsystemer. Dens vækst og evne til at fiksere kvælstof reduceres af ekstrem tørke, vandmættede forhold samt skyggeforhold. Den er tolerant over for kalkholdig, alkalisk og saltholdig jord, men følsom for kulde og frostskader.

Tåre-akacie er hjemmehørende i det sydvestlige Australien, hvor den primært er udbredt i tørre habitater. Arten forekommer i dag på alle kontinenter bortset fra Antarktis. Arten forekommer også i en del lande i Europa, hvor den flere steder optræder invasivt. Tåre-akacie forekommer ikke i Danmark, men under fremtidige klimascenarier antages det, at alle underarter vil kunne etablere sig i hele eller det meste af landet.

Acacia saligna (coojong) af C. F. Puttock, M. J. Datiles & P. Acevedo-Rodriguez i CABI Compendium (2017)

Miljøstyrelsen

Arten er introduceret i mange lande, hvor den bliver plantet til mange forskellige formål, såsom tømmerproduktion, foder, sandstabilisering og som vindbrydning.