Kan forveksles med kanadisk gyldenris, men denne har en håret stængel og kurve på ca. 3 mm i diameter, mens sildig gyldenris har glat stængel og kurve på ca. 7 mm i diameter. Kanadisk gyldenris bliver op til 1.2 m høj, mens sildig gyldenris bliver op til 2 m høj. Derudover foretrækker sildig gyldenris mere fugtige steder end kanadisk gyldenris.

Den kan også forveksles med almindelig gyldenris som dog er væsentlig mindre (0.25 – 0.8 m) og har betydeligt større blomster, der sidder mere enkeltvis i en lodret top. 

Slutteligt kan sildig gyldenris forveksles med rejnfan også kaldet guldknap. Denne arts gule blomsterkurve er dog større (10 mm i diameter), ligner knapper og dufter kraftigt. Bladene er fjersnitdelte.

Sildig gyldenris er flerårig og spredes kønnet med frø og vegetativt med rodskud. Den blomstrer august-oktober, hvorefter frøene, som ligner små mælkebøttefrø, let spredes med vinden. Den kan således hurtigt invadere store, åbne arealer. Frøene kan dog ikke spire i tætte bevoksninger, og de overlever sjældent mere end et år. Rodskuddene ligger normalt i de øverste 10 cm af jorden. Når først en bestand er veletableret, ligger rodskuddene som en tæt måtte i de øvre jordlag, mens nyetablerede bestande har et mere løst rodnet.

Sildig gyldenris udskiller kemiske stoffer fra rødderne (allelopatriske stoffer), som undertrykker væksten af andre planter og hindrer andre planters frø i at spire. Dette sammenholdt med den tætte vækst gør, at veletablerede bestande danner monokulturer, fuldstændig uden forekomst af hjemmehørende plantearter.

I Danmark er kanadisk gyldenris meget alsidig. Den foretrækker fugtige steder og etablerer sig især på arealer, hvor dyrkning er ophørt. Den kan træffes på lossepladser, langs vejgrøfter, på tørre marker, i åben skov eller fugtige enge og moser samt i rørsumpe. Ses ofte ved menneskeskabte biotoper såsom jernbaneskråninger, haver og skovkanter samt nærringsrige såvel som fattige jorde.

Sildig gyldenris blev importeret fra Nordamerika, og i 1804 blev den dyrket i Botanisk Have. Den har spredt sig til naturen fra haver og er almindelig i hele landet, dog mindre hyppig i Midt- og Vestjylland. Den er mere udbredt end slægtningen kanadisk gyldenris.

Benyttes til honningproduktion og finder desuden medicinsk anvendelse.