Beskrivelse

Tilrettet af Asger Roland Jensen d. 21-03-2023

Almindelig ene er et nåletræ, der forekommer som flerstammet busk eller enkeltstammet træ. Arten er kendetegnet ved sine meget spidse nåle, der forekommer i 3-tallige kranse. Nålenes overside er blågrøn, og undersiden er mørkegrøn. Dens bark er tyk og grå til rødlig brun. Barken falder af i lange smalle strimler med alderen. Oftest er almindelig ene tvebo, hvor individer enten har han- eller hunblomster. Hanblomsterne er gule og iøjefaldende, hvor hunblomsterne er grønlige og ret uanselige. Arten har bærkogler. Kogleskællene er sammenvoksede, saftige og kødet.

Forvekslingsmuligheder

Artens blågrønne, 3-tallige bladnåle gør den umiskendelig. 

Biologi

Almindelig ene er vindbestøvet. Den spreder sig via dyr, som spiser dens kogler. Det tager over 2 år, før koglerne er modne. Det første år er koglerne grønne til blågrønne, og det følgende år udvikler de en dugget voksbelægning og bliver mere mørkeblå.

Levested

Planten trives godt på mager jordbund. Derfor findes den ofte i hedeprægede områder.

Udbredelse

Arten er udbredt i det meste af landet.

Kilde

Miljøstyrelsen

Videre læsning

Ene_12. Uddrag fra Folk og flora (Brøndegaard, 1978-80) via KSLA (Kungliga Skogs- och Lantbruksakademien).

Sjove fakta

Olien fra almindelig enes bær og nåle bruges til fremstilling af gin.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo