Arten kan forveksles med vandpest, der dog har bredere, mere but-spidsede og kun lidt tilbagebøjede blade, samt mindre forgrenede stængler i forhold til smalbladet vandpest. 

Planten blomstrer i juli-september, hvor dens lange stilk på frugtknuden fører blomsterne op til vandoverfladen, hvor bestøvningen foregår. Planten er tvebo, men spredes udelukkende vegetativt, da der kun forekommer hunplanter i Danmark. Spredningen sker dog hurtigt, da selv små, afrevne stængelstykker kan regenerere sig. Den kan desuden spredes med vandfugle, særligt svaner og gæs. Planten kan danne store og tætte monokulturer, der kan dominere hele søer og vandsystemer, samt skygge og udkonkurrere andre hjemmehørende vandplanter. Den kan også ændre de kemiske og fysiske forhold i vandet, der kan påvirke krebsdyr, zooplankton og fisk negativt. Dog kan planten også danne gode forhold såsom skjul for invertebrater og krebs, samt som føde til svaner og gæs. 

Arten kan vokse i næsten alle typer af ferskvand. Ligesom almindelig vandpest, tåler den et saltindhold på op til 2,5‰. Den tåler skygge og findes ned til 3-6 meters dybde. Den trives bedst i temperaturer mellem 10 og 25 °C og kan tolerere temperaturer ned til 1-4 °C, samt overdækning af is og sne. 

Smalbladet vandpest er hjemmehørende i Nordamerika, hvorfra den har spredt sig til Europa gennem Japan, hvor den blev indført som akvarieplante. Planten har formentlig spredt sig ved tømte akvarier i søer og åer. Arten blev fundet i Danmark mellem 1970 og 1980, men er stadig relativt sjælden.