Gul kæmpekalla ligner ingen danske arter, men den kan overfladisk minde om kærmysse og dansk arum. Kærmysse vokser også i vand, men har runde blade, mens dansk arum vokser i skove og krat. Hvid kæmpekalla har hvide, duftløse blomster. Desuden er blomsterkolben mindre.

Gul kæmpekalla er en flerårig plante, der ofte findes voksende i større bestande langs vandløb, på bredden af søer eller i vådområder. I vådområder kan planten tåle ned til – 15 °C. Den trives både i skygge og i fuld sol. Den kan vokse i alle jordtyper, så længe jorden er vandmættet. Planten vokser langsomt, men kan til gengæld leve i op til 80 år. Blomstring kan ske efter den 3. vækstsæson og allerede fra slutningen af april måned. 

Planten spredes med frø, der kan føres vidt omkring via vandløb og åer. I plantens naturlige udbredelsesområde kan fugle og gnavere også medvirke til at sprede frøene ved at frøene kan sidde fast i fjerdragt eller pels, eller når dyrene spiser planten. I Europa har man dog endnu ikke påvist, at planten spredes af dyr. Gul kæmpekalla spredes også via rodstumper, som let transporteres til nye områder eksempelvis med haveaffald eller ad vandveje.

Den vokser typisk langs vandløb eller andre vådområder med sumpet bund.

Gul kæmpekalla blev indført som haveplante fra Nordamerika og blev fundet forvildet første gang i Danmark i 1950’erne ved Vestbirk i Jylland. Planten findes flere steder i haver i hele Danmark, og langs Gudenåen i Jylland har man observeret større populationer af planten.

På flere sprog hedder planten noget med ”skunk”, altså stinkdyr, og det skyldes dens ildelugtende duft.