En uanselig plante, der for det utrænede øje, sagtens kan forveksles med andre orkidéer som hjertelæbe, pukkellæbe og hjertebladet fliglæbe.

Mygblomsten er selvbestøvende. Selvbestøvningen foregår ofte i regnvejr, hvor regndråber hjælper orkidéen med at bestøve sig selv. Den blomstrer i juni og juli måned.

Mygblomst findes særligt på fugtige enge og i moser med stort kalkindhold. Blomsten findes også i fugtige lavninger i klitter og i frodige rørsumpe. Særligt ved kysten kan man finde den.

Levestederne skal have lavtvoksende vegetation, og det er kun en fordel, hvis der er græssende kvæg, der kan holde græsset nede. Træer og buske bør holdes væk fra den lysåbne natur, da mygblomst ikke kan leve i skygge og har svært ved at overleve, hvis der er andre vedplanter, der dræner vandet.

Arten har været udbredt nord og øst for den såkaldte israndslinje og har tidligere især været udbredt på de danske øer.

Mygblomst har været i stor tilbagegang i løbet af 1900-tallet, og i dag findes den kun på få lokaliteter i Østjylland, på Fyn og Sjælland, men der arbejdes for, at planten får flere levesteder. 

Myblomst er én af de to orkidéer, som er beskyttet af EU's habitatdirektiv bilag-IV. Den anden art er fruesko.