I blomst er arten meget karakteristisk og har derfor ingen forvekslingsmuligheder i Danmark.

Planten bestøves især af små jordbier, der lokkes af blomstens kraftige farver og søde duft. Blomstens tøffelformede del virker som en insektfælde. Den tvinger bien til at passere støvfanget, hvor bien afsætter sit medbragte støv fra andre frueskoplanter. Når bien derefter skal klemme sig forbi støvdragerne, får den blomstens eget støv på kroppen. Den flyver derefter videre til den næste fruesko, hvor processen gentages. Arten blomstrer fra maj til juni.

Fruesko vokser i skove og på skrænter, hvor der er kalk i jorden, og hvor jordbunden er fugtig.
Vegetationsdækket omkring frueskos voksesteder er lavtvoksende urter, som er karakteristiske for kalkoverdrev eller den lysåbne løvskov på kalkbund. Tæt opvækst af træer og buske vil bortskygge fruesko. I vegetationen skal der være steder med blotlagt jordbund, da det er en forudsætning for fremspiring af nye frueskoplanter.

Fruesko har altid været meget sjælden i Danmark, og findes nu kun på to steder, begge i Himmerland. Det ene sted er Buderupholm Skov, hvor planterne er hegnet ind for at beskytte dem.

Arten er én af de to orkidéer, som er beskyttet af EU's habitatdirektiv bilag-IV. Den anden art er mygblomst.