Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 01-11-2023

Slank klomos er en behåret bladmos, der danner glinsende mørkegrønne til brungule og brungrønne tuer, som er luftige og løst holdt sammen. Skuddene er lidt grove og er uregelmæssigt forgrenede eller uregelmæssigt fjergrenede. Bladene er smalt lancetformede, krumme, ensidigt vendte og sammenlagte, helrandede eller fint tandede, og bladets ribbe ender ud i en smal spids. De er 3-6,5 mm lange, 0,3-0,8 mm brede og sidder treradet på stænglen. Bladene omkring de hunlige kønsdele (perichætialbladene) er lange og snoede. Sporehusets stilk (seta) er ca. 3 mm i højde, men bliver forlænget efter modningen af sporene. Sporehuset er opret, cylindrisk, 1-2 mm langt med en smudsiggul farve. Sporehuset er gemt mellem bladene, men stikker ud imellem dem, når det er modent. I sporehusets munding sidder 2 kranse af tænder. På den indre krans af tænder (endostomet) er tændernes spidser sammenvoksede. Den ydre krans (exostomet) har tænder, der er papilløse. Sporerne måler 10-15 µm.

Biologi

Slank klomos er enkønnet (tvebo), hvilket betyder, at de enkelte planter enten er hun- eller hankøn. Sporehusene modnes fra sommer til efterår, hvorefter sporer spredes med vind og vand. Arten er følsom over for ændringer i vandstand og vandkvalitet.

Levested

Slank klomos findes i næringsfattige områder ved langsomt rindende vand og ved søbredder, hvor den vokser på sten, grene og på basis af træer og buske. Det er et krav til levesteder, at der er en naturlig fluktuation i vandstanden, således at området er oversvømmet en gang om året.

Udbredelse

Arten er i Danmark kun registreret i Teglstrup Hegn i 1884. Slank klomos er sidenhen ikke fundet på lokaliteten og er vurderet som regionalt uddød.

Kilde

Den danske mosflora. I. Bladmosser (1976), Andersen, A.G. et al. Gyldendal, s. 250

Hårklomossa (u.å.), Artfakta, SLU Artdatabanken

Miljøstyrelsen

Sjove fakta

Slank klomos er den eneste art fra slægten Dichelyma, som er forekommet i Danmark.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo