Mosserne i familien orthotrichaceae er meget små og er svære at identificere og adskille uden mikroskop. Rogers furehætte er genkendelig på dens indre krans af tænder, hvor tænderne står lige op i vejret, i stedet for at været bøjet let indad. Rogers furehætte kan forveksles med dværg-furehætte, da denne også har små sporer. Dværg-furehætte har til forskel spidse blade og en mere tydelig og synelig spalteåbning. Rogers furehætte kan også forveksles med almindelig furehætte, der til forskel har overfladiske sprækker, og med strågul furehætte, der til forskel har hår på bunden af sporehusets stilk og ofte en sort spids på sporehusets hætte.

Rogers furehætte er enkønnet (tvebo), hvilket betyder, at de enkelte planter enten er hun- eller hankøn. Sporehusene vokser frem hen på efteråret og modnes om foråret, hvorefter sporer spredes med vind og vand. Arten er meget følsom over for luftforurening.

Rogers furehætte vokser på træer med basisk bark i lysåbne miljøer eller unge træer med glat bark.

Arten er sjælden og er kun fundet én gang i Danmark, på et bøgetræ ved Møns Klint i 1866. Arten er sidenhen ikke fundet på lokaliteten og er vurderet som regionalt uddød. I Europa findes rogers furehætte i bl.a. i sydlige bjergområder, og i Sverige og Norge er den ligeledes sjælden, dog relativt forekommende i Vestnorge.

Den danske mosflora. I. Bladmosser (1976), Andersen, A.G. et al. Gyldendal, s. 238

Gotländsk hättemossa (u.å.), Artfakta, SLU Artdatabanken

Miljøstyrelsen

Mosset har sit navn efter Roger, der var ven af Samuel Bridel, der samlede arten for første gang i Jurabjergene i 1802.