Ingen fotos...

Beskrivelse

Tilrettet af Sofie Nørgård d. 31-10-2023

Langbørstet meesia er en bladmos, der gror enkeltvis eller i tuer, der danner små, bløde og mørkegrønne totter på 1-5 centimeters højde. Dens blade er aflange, ægformede til trekantede, spidse, 2-3,5 mm lange og sidder i 5-8 rækker. Bladkanten er helrandet med få tænder i spidsen og let bøjet tilbage i den nederste halvdel. Nerven i bladets midte er tydelig og udgør ca. en tredjedel af bladets bredde ved bunden og bliver smallere mod bladspidsen. Sporehusets stilk (seta) bliver op til 10 cm og bærer sporehuset, der er 3,4-4,5 mm lang, pæreformet, let bøjet, grøn ved umoden tilstand og gulbrun til mørkebrun i farven, når den er moden. Sporehuset har et spidst låg og er dækket af en hætte med en skarp spids. I sporehusets munding sidder 2 kranse af tænder; en indre og en ydre med 0,3-0,5 mm lange tænder. Sporerne er brune til gulgrønne, 35-40 µm i diameter og fint papilløse.

Forvekslingsmuligheder

Arten er genkendelig på dens langstilkede seta og spidse sporehuse, men kan forveksles med andre arter i familien Meesiaceae. De forskellige arter kan bl.a. adskilles ved at kigge på bladenes form og udseende. Langbørstet meesia adskiller sig fra treradet meesia ved sine helrandede og mere slanke blade, hvor treradet meesia har tydeligt tandede blade. Butbladet meesia har bredere blade med bøjede bagkanter, en stump spids og en brede nerve, samt et kortere og mere stumpt låg på sporehuset. Almindelig stumptand har blade, der er større, mere ovale og med tandet spids. 

Biologi

Langbørstet meesia er enkønnet (tvebo), hvilket indikerer, at de enkelte planter enten er hun- eller hankøn. Sporehusene vokser frem hen på efteråret og modnes om foråret, hvorefter sporer spredes med vind og vand. Efter modning, visner sporehuset til en gulbrun-mørkebrun farve, står bøjet, og hætten på toppen af sporehuset falder af. 

Levested

Langbørstet meesia forekommer i mineralrige vældprægede kær, moser og på sumpede søbredder, hvor andre sjældne mosser som almindelig piberensermos og blank seglmos ofte forekommer. Dens voksesteder er desuden oftest næringsfattige.

Udbredelse

Arten er angivet som regionalt uddød og kendes kun fra to fund i 1800-tallet, ved Horreby Lyng på Falster og på bredden af Hjortesø på Sjælland. Den er desuden også angivet ved Lyngby Åmose, men arten er siden ikke blevet fundet i de tre områder.

Kilde

Den danske mosflora. I. Bladmosser (1976), Andersen, A.G. et al. Gyldendal, s. 220

Långskaftad svanmossa (u.å.), Artfakta, SLU Artdatabanken

Miljøstyrelsen 

Sjove fakta

Artens videnskabelige navn longiseta betyder henholdsvis "lang" og "hår", der hentyder til dens lange stilk, der bærer sporehuset.

Arter logo

Arter

Arter er et fællesskab, hvor alle kan hjælpe med at finde, registrere og bestemme arter. Du kan samtidig få inspiration til naturoplevelser og viden om Danmarks artsrigdom.

Arter er et samarbejde mellem Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø, Statens Naturhistoriske Museum og Naturhistorisk Museum Aarhus

Projektet er finansieret af Aage V. Jensen Naturfond, 15. Juni Fonden og den danske stat.

Læs mere

På Arter finder du:

fund

brugere

datasæt

Få hjælp

Du kan ringe til supporten på hverdage mellem kl. 9 og 14 på +45 31 50 15 70, eller du kan udfylde denne kontaktformular

Vejledninger

Få hjælp og vejledning i vores hjælpeunivers

Følg os her

Arters nyhedsbrev

Tilmeld dig her

Tilgængelighedserklæring

Se vores tilgængelighedserklæring

Artsrådet

Læs om Arters artsråd

Hent appen

Arters app gør det let at registrere dine fund via mobilen. Med appen kan du få viden om arterne og se, hvad andre brugere finder i nærheden af dig.

Hvis du færdes steder med dårlig internetforbindelse, kan du registrere dine fund og uploade dem senere.

Hent appen:


Styrelsen for grøn arealanvendelse og vandmiljø logoSNM logoNaturhistorisk Museum logoAVJF logo15 Juni Fonden logo