Klart røde individer afviger fra sort skovsnegl og iberisk skovsnegl, men mørkebrune individer kan være meget vanskelige at kende, og kan i mange tilfælde kun bestemmes med sikkerhed ved indre morfologiske træk og DNA. Iberisk skovsnegl er typisk mere brun, og fodbræmmen er brun til orange med en mere regelmæssig tværstribning. Slimen på ryggen er klar hos sort skovsnegl, klar(-gul) hos iberisk skovsnegl og gul-orange hos rød skovsnegl.

Rød skovsnegl lever af grønne planter, visne planter, svampe, ekskrementer og ådsler, samt andre døde snegle.

Forekommer i parker og slotshaver samt åben bøgehøjskov.

Rød skovsnegl har i Danmark en meget lokal udbredelse og ser ikke ud til at have særlig god spredningsevne. Rød skovsnegl menes indført i 1913 til Silkeborg fra Harzen af to amatør-entomologer på grund af sin smukke farve. Siden er den spredt til resten af landet, fordi folk har syntes om sneglens røde farve.

Miljøstyrelsen. 2019. Invasive snegle – Bestemmelsesnøgle.

Ligesom hos andre arter af Arion-slægten, har rød skovsnegl en speciel adfærd når den forstyrres. Sneglen trækker sig helt sammen og laver en rokkende bevægelse med kroppen fra side til side.